Politiet var på biljagt i nat

11. januar 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Omkring klokken to – natten til tirsdag – var politiet på biljagt i Sønderborg og den sluttede på Ringriderpladsen i Sønderborg.

“En patrulje ville standse en bil, som kørte i Perlegade, men føreren valgte at træde på speederen og køre væk. Betjentene satte efter og lagten gik fra Perlegade til Løngang, Centerpassagen, Grundtvigsallé, Alsgade, Nørager, Nørrekobbel, Damgade, Kærvej, Perlegade, Rønhaveplads, Helgolandsgade og i Slotsgade mister patruljen flugtbilen af syne”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort efter finder betjentene bilen, som var efterladt på Ringriderpladsen.

“I bilen lå der en mobiltelefon og man finder hurtigt ud af, hvem den tilhører og kører så til adressen, hvor der ikke var nogen hjemme”.

Patruljen kører derefter tilbage til Ringriderpladsen.

“Her dukker bilens fører op og han bliver anholdt”, siger Chris Thorning Vesterdal og fortæller videre:

“Det viste sig, at bilen var stjålet på Ringridervej, så føreren – en 16-årig dreng fra lokalområdet – blev sigtet for brugstyveri, for kørsel uden at have kørekort samt en længere række færdselsforseelser”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tyveriet var sket kort før betjentene så bilen i Perlegade, så det var endnu ikke anmeldt.

Desuden fandt betjentene en pose med amfetaminrester.

“Og det er også skrevet ind i rækken af sigtelser”.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...