Politikerne sender penge til Sangcentrets og Kunstskolens talentudvikling

7. oktober 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Nu giver Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab penge til talentudvikling i det sønderjyske og det er Sønderjyllands Kunstskole, som får 71.078 kroner og Det Sønderjyske Sangcenter, der får 69.200 kroner til projekter, der sætter fokus på talentudvikling, skriver Sønderborg Kommune.

”Vi har fokus på at skabe rammerne for et godt liv, hvor borgerne kan udleve ambitioner og drømme. Det gælder også for talentudviklingen inden for kultur og idræt. Derfor glæder det mig, at vi kan støtte kunstskolen og sangcentret i deres indsats for at dygtiggøre unge talenter inden for kunst og sang”, siger udvalgsformand Christel Leiendecker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kunstskolen vil lave en indsats for kunstneriske, talentfulde unge, der er bosat i Sønderborg Kommune, men som ikke passer ind i de almindelige kurser. Det er unge, der kæmper med udfordringer som social angst, traumer eller autisme. Kunstskolen vil lave et læringsmiljø, hvor kunstnerisk læring kombineres med socialt samvær i trygge rammer.

”Kunstskolen og sangcentret har i mange år givet børn og unge mulighed for at dyrke deres interesser og talent på et højt niveau. Jeg er glad for, at vi kan styrke det arbejde via vores pulje. Men jeg håber også, at der vil være ansøgere fra idrætsverdenen, når vi deler de resterende penge ud”, siger næstformand Thomas Worm Larsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I budgetaftalen 2022-2025 er der i alt 250.000 kroner til at støtte talentsatsningen.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...