Politikerne skal godkende sagsbehandlingstiderne

25. februar 2022 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet skal ifølge loven sætte frister for, hvor lang tid der må gå, før en borger eller virksomhed får svar på sin ansøgning til kommunen. Forvaltningen har revideret oversigten over sagsbehandlingstider i Arbejdsmarkedsafdelingen, hvor fristerne fastholdes, som de hidtil har været.

Sagsbehandlingstiderne skal sikre, at borgerne får behandlet deres ansøgning inden for rimelig tid, og at sagsbehandlingen ikke trækker unødigt ud.

Nu skal behandlingstiderne for sager indenfor sagsområderne – kontant- og uddannelseshjælp, 14 dage, enkeltydelser, fire uger,  sygedagpenge, 14 dage, supplerende tillæg, tre måneder samt boligindskudslån, en uge – i første omgang godkendes af Arbejdsmarkedsudvalget, som samles på tirsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen