Politikerne skal godkende temarevisionen af Varmeplanen

19. november 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Det fremgår af den nationale klimaaftale om grøn strøm og varme, at kommunerne skal være med til at sikre, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger, der bliver opvarmet af gasfyr. Desuden skal kommunerne sikre øget fremdrift på udrulning af fjernvarme. På den baggrund har KL og regeringen indgået en aftale om, at kommunerne senest i 2022 gennemfører en varmeplanlægning for de områder, der har status som gasforsynede.

Forvaltningen har lavet en temarevision af Varmeplanen og den skal nu godkendes i Økonomiudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tillægget til varmeplanen udlægger de tidligere gasområder til potentielle fjernvarmeområder og individuel varmeforsyning.

Potentielle fjernvarmeområder indeholder områder, hvor det er vurderet, at der er potentiale til at skifte til fjernvarme. Områderne er delt i to etaper. I etape 1 indgår områder, som er langt i afklaringsprocessen. Her arbejder et fjernvarmeværk konkret på at udforme en ansøgning om godkendelse til fjernvarmeområde, som ventes behandlet i 2023.

Områderne i etape 2 kræver yderligere afklaring i løbet af 2023. Udrulning af fjernvarme i etape 1 ventes at ske i 2023-2025 og i etape 2 i 2025-2028.

Artiklen fortsætter under annoncen

Områder der viser sig ikke at kunne opnå godkendelse vil blive aflyst som potentielle fjernvarmeområder.

Det er forventningen, at ejendomme der ligger indenfor et potentielt fjernvarmeområde ikke vil få mulighed for at søge tilskud i statslige puljer til opsætning af varmepumpe og dermed bliver det mindre fordelagtigt, at investere i en ny varmepumpe i disse områder.

I områderne udpeget til individuel varmeforsyning skal udfasningen af gasfyr ske ved at skifte til eksempelvis varmepumper. Der er også mulighed for at lave lokale fælles varmeløsninger i områderne.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...