Privatskolen Als havde Åbent Hus for nye 5. klasse-elever

15. januar 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag var der en flok skolebørn og deres forældre, som besøgte Privatskolen Als, som havde en intro for kommende 5. klasser – og det kan virke lidt underligt, når man tænker på, at kommende 5. klasseelever jo er dem, der går i 4. klasse i dag.

“Vores 4. klasse rykker selvfølgelig op i 5. klasse efter sommerferien – og der er så mange, som ikke går på skolen, der har vist interesse, at vi opretter en 5. b til dem”. siger skoleleder Morten Asmussen til SønderborgNYT.

Forældre og børn lagde ud med at høre om privatskolen fra skolelederen og lærer Trine Stenger Gravesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Først fortæller vi lidt og så skal vi allesammen en tur rundt på skolen. På et tidspunkt skal de voksne med mig tilbage her til samlingslokalet”, sagde Morten Asmussen.

På Privatskolen Als lægges der vægt på trivsel og faglighed.

“Og jeg arbejder for hele tiden at gøre skolen endnu bedre”, sagde skolelederen og fortalte, at det skal være sjovt at være elev på Privatskolen Als og så skal man også lære noget.

Prøvedage

Elever, der overvejer at skifte deres nuværende skole ud med Privatskolen Als, skal møde på privatskolen både den 4. og den 5. februar, hvor de skal have to skoledage.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så ved I lidt om, hvad I er på vej til og efter de to skoledage, så skal i til et møde på skolen, hvor vi snakker med Jer og Jeres forældre om, hvorfor I vil skifte skole”, sagde Morten Asmussen. Han mener, der er trygt for kommende elever, at de oplever rammerne og møder alle de andre, som har deres skoledage på privatskolen.

På Privatskolen Als er det fagligheden, der er i højsædet.

“Børn er nysgerrige og det bruger vi til at lære dem noget. Der er lektier og rigtigt meget at lave, men vi har det sjovt imens”, sagde skolelederen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi allesammen er ordentlige ved hinanden, så alle er trygge”.

Sender unge videre

Når Privatskolen Als siger farvel til en afgangsklasse, så vælger langt de fleste at tage på AGS, Statsskolen, Det Blå Gymnasium eller Teknisk Gymnasium.

“Kun få tager på EUC eller landbrugsskolen”, sagde skolelederen.

Efter hans ord var der rundtur på skolen, hvor lærer Trine Stenger Gravesen fortalte om livet i en klasse, inden børnene kom gennem en navneleg.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...