Prognose: Befolkningstallet i Sønderborg vil forsætte med at dale

20. maj 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune er en af de kommuner, som ifølge en prognose fra Danmarks Statistik fortsat vil opleve affolkning.

Borgmester Erik Lauritzen håber, at gode uddannelsesinstitutioner vil kunne være med til at vende den udvikling.

“Universitet skal have mulighed for at udvikle sig her i området. Det samme skal erhvervsskolerne, så unge ikke behøver flytte herfra så tidligt og samtidig få forældre til at se, at deres børn kan få en god uddannelse her”, siger Erik Lauritzen til TV Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erik Laurizen har også et stort ønske om, at hvis udviklingen skal vende, så skal der fortsat ydes økonomisk støtte til provinsen, der med det faldende børnetal er dyrere og dyrere at drive for eksempel børneinstitutioner i.

“Man er nødt til at hjælpe med penge til for eksempel børnepasning – ellers er det svært at få balance i til- og fraflytning fra området, og det vil en ny udligningsreform være nødt til at tage hensyn til”, siger borgmesteren.

Sønderborg Kommune fik tilført i omegnen af 400 statslige arbejdspladser i forbindelse med udflytning af Miljøstyrelsen i 2015, og det har været godt for kommunen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men er kun et plaster på såret”, siger Erik Lauritzen.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...