ProjectZero kommer med et bud på nytårsforsætter

10. januar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hvert år har mange danskere nytårsforsætter. Måske for at ændre deres livsstil, tabe de kilo, som har sat sig på sidebenene efter julemaden eller for at udvikle sig selv.

Derfor har ProjectZero i et nyhedsbrev valgt at give sit bud på fire grønne nytårsforsætter, som kan inspirere dig til et grønnere 2018.

Spis mindre kød og flere grøntsager

Ved at spise mindre kød og erstatte det med grøntsager kan du spare miljøet for op til 12,2 kg CO2 pr. kilo kød, du fravælger. Det er især ved at spise mindre oksekød eller erstatte det med en anden kødtype, herunder fisk og kylling, at der kan spares på CO2-udledningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge vegetarisk forening spiser en mand i gennemsnit 63 kg rødt kød om året, som er svarende 768,6 kg CO2, og dertil kommer CO2-udledningen fra alle mejeriprodukterne, som vi spiser. Faktisk stammer 75% af CO2-udledningen indenfor fødevareforbruget fra kød og mejerivarer.

Lad bilen stå og tag cyklen

Vi kender det nok alle, det regner en smule, vinden er piskende kold, og du skal på arbejde. Det lette og behagelige valg vil være at tage bilen, men faktisk er der mange fordele ved at vælge cyklen. For hver kilometer du cykler fremfor at køre, spares der i gennemsnit 164 gram CO2. Det betyder, at CO2-udledningen på et år vil være 328 kg, hvis du har fem kilometer til arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derudover vil du være mere veloplagt og frisk, når du ankommer til arbejdet, og dit helbred forbedres. Ved at cykle sparer samfundet samtidig syv kr. pr. km, du cykler.

Undlad brugen af plastikposer og brug indkøbsnet

Hvis du vælger at bruge et indkøbsnet fremfor en plastikpose, når du er på indkøb, bliver klimaet sparet for 45 gram CO2 pr. plastikpose, du undlader at købe. Hvis du hver uge køber fire plastikposer, bliver det årligt til 9,3 kg CO2. Og der er penge at spare ved at vælge et indkøbsnet, da de typisk koster 10 kr. pr. stk. og holder betydeligt længere. Faktisk vil du kunne spare omkring 580 kr. årligt

Artiklen fortsætter under annoncen

Tag bussen noget oftere

Vælger du at tage bussen fremfor bilen noget oftere, er der hurtigt en CO2-besparelse at hente, isæt fordi busserne i Sønderborg Kommune kører på certificeret biogas, som er CO2-neutralt.

Det kan være i forbindelse med arbejde, besøg hos venner eller blot for at opleve kommunen, at bussen kan benyttes – og du kan tage cyklen med i bussen.

Ved at tage bussen i en afstand af 15 km hver vej vil du spare klimaet for 4,9 kg CO2.

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...