ProjectZero sætter fokus på sporten

12. august 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Nu lanceres ZEROsport, rettet mod idrætsanlæg og foreninger med eget klubhus, der ønsker at spare på energien. ProjectZero har i forvejen ZERO-koncepter rettet mod virksomheder, butikker, boliger m.v. Udviklingen af ZEROsport er sket i et tæt samarbejde mellem ProjectZero og Fritidsafdelingen i Sønderborg Kommune.

Peter Rathje vil gøre idrætshaller og anlæg grønne.

Peter Rathje vil gøre idrætshaller og anlæg grønne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Initiativet understøtter ambitionen om et CO2-neutralt Sønderborg i 2029. Det kan idrætsanlæg og foreninger med eget klubhus hjælpe med til allerede nu ved at bruge energien effektivt. Det kan ske gennem opmærksomhed og daglig energiledelse i bygningen. Inddragelse af brugerne af idrætsanlæg og klubhus er et vigtigt element.

Målgruppen for ZEROsport er både større og mindre idrætsanlæg samt foreninger, der har egne klubhuse- og lokaler.

En certificering som ZEROsport-anlæg gælder for 2015-2016. Der åbnes for ansøgninger i forbindelse med lanceringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Med initiativet møder borgerne fremover også ProjectZero-visionen i sports- og foreningslivet, og det giver nye muligheder for i fællesskab at bidrage til Sønderborgs store omstilling, siger Peter Rathje, der er direktør for ProjectZero.

Både private, selvejende og kommunale anlæg og klubhuse vil kunne blive ZEROsport certificerede. Charlotte Riis Engelbrecht, der er formand for kultur-, borger- og fritidsudvalget, håber, at mange foreninger vil arbejde for at nedbringe deres energiforbrug og blive ZEROsport certificerede.

Artiklen fortsætter under annoncen

To af de haller, der har arbejdet målrettet med at reducere deres energiforbrug er Tennishallen og SFS-hallen.

– Det har en enorm betydning for vores daglige drift, at vi ikke spilder medlemmernes kontingent på et unødigt energiforbrug, siger Peder Helmuth, der er formand for Sønderborg Tennisklub, der ejer Tennishallen i Sønderborg.

– Når vi alligevel skal vedligeholde vores hal, er det helt naturligt at tænke i energirigtige løsninger, siger Knud Erik Gubbertsen, der er formand for SFS-hallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...