Projekter kan søge penge fra I.P. Nielsen Fonden

26. februar 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

I 2007 blev I.P. Nielsen Hjemmet i Sønderhav solgt og pengene sat i en fond –  I.P. Nielsen Fonden til minde om Dronning Ingrid. Fonden uddeler i år midler for syvende gang.

Det sker til sommer, hvor fondsbestyrelsen igen har den store glæde, at Hendes Kongelige Højhed, prinsesse Benedikte, som er protektor for fonden, har givet tilsagn om at forestå legatuddelingen.

Aabenraa bliver ramme

Dronning Ingrid

Dronning Ingrid

Artiklen fortsætter under annoncen

Den vil i år finde sted mandag 4. august på Brundlund Slot, Aabenraa.

Fondsbestyrelsen har et ønske om at placere legatuddelingen skiftende steder i landsdelen. Det har hidtil været – i nævnte rækkefølge – på Gråsten Slot (to gange), Restaurant Bind (det tidligere I.P. Nielsen Hjemmet), Gram Slot, Sønderborg Slot og sidste år på Museum Sønderjylland i Tønder.

Fristen for at indsende ansøgninger til fonden er hvert år den 15. maj.

I fundatsen hedder det, at ”fonden yder støtte til ideelle formål til gavn for børn og unge i Sønderjylland, herunder til pædagogisk udviklingsarbejde for sønderjyske skolebørn. Fonden yder bl.a. støtte til projekter, hvor der lægges vægt på oplevelser og læring, der understøtter børn og unges sønderjyske identitet i en globaliseret verden, og som udvikler deres sociale færdigheder”.penge

Artiklen fortsætter under annoncen

Projekterne kan tage udgangspunkt i temaer som kultur, natur og teknik, historie samt sundhed og trivsel. Projekterne, der støttes, skal ligge i det tidligere Sønderjyllands Amt, og målgruppen er børn i en alder, der svarer til folkeskolens 0. til 10. klasse.

Ansøgningerne til fonden skal indeholde en beskrivelse af og et budget for det påtænkte projekt. De skal stiles til Sønderborg Kommune, sekretariatet, Rådhustorvet, Sønderborg, – eller på mail: [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansøgerne kan vente besked om fondsbestyrelsens afgørelse i løbet af juni.

Se meget mere om fonden på hjemmesiden www.ipnielsenfonden.dk

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...