PS Dance har plads til flere seniorer med mod på dans

15. august 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Er du en af de mange, som hører hjemme i aldersgruppen 60+ – så er det lige dig, som PS Dance i Egernsund glæder sig til at byde velkommen til seniordans.

“Vi har plads til flere på seniorholdet, så 60-plusserne skal bare ringe og sige, de gerne vil prøve, så fortæller vi hvor og hvornår”, siger Pernille Korn Frederiksen til SønderborgNYT. Hendes telefon har nummer 5183 5805.

Pernille Korn Frederiksen har PS Dance sammen med Sandie Johansen, der kan kontaktes på telefon 2763 0628.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På seniorholdet er der plads til både par og dem, der kommer selv”, siger de to danseinstruktører, der lover, at seniorerne både lærer og får det sjovt.

“Og skulle man have lidt småskavanker, så er det ingen hindring. Der er plads til alle”, siger Sandie Johansen

De to danseinstruktører fortæller desuden, at der er både kaffe og hkage hver eneste gang seniorerne samles til dans.

Masser af succes

PS Dance startede for få år siden lige så stille op – og siden er det bare vokset og vokset.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi satte medlemsrekord i sidste sæson og den er allerede slået igen. Lige nu er der 30 mere med og flere er på vej”, siger Pernille Korn Frederiksen.

Rigtigt mange af danseholdene er allerede fyldt op.

“Fælles for alle hold, det er at vi selv er instruktører på dem”, siger Pernille Korn Frederiksen og Sandie Johansen, som sætter pris på at have føling med alle dansehold og dansere.

 

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...