Pudsigt: Højere fartgrænse gav lavere hastighed

20. januar 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Kommune har oplevet det paradoksale, at en ændring af fartgrænsen fra 50 km til 60 km i timen har betydet, at bilisterne har sat hastigheden ned. images (2)

I maj 2015 ændrede Sønderborg Kommune – efter aftale med Syd- og Sønderjyllands Politi – hastighedsgrænsen på Borgmester Andersens Vej fra 50 km til 60 km i timen. Baggrunden var, at strækningen ikke ser ud til at ligge i tæt bebygget område eller på anden måde har en fremtoning, som opfordrer til bykørsel med lav hastighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores oplevelse var, at bilisterne mistede respekten for byzonetavlerne og kørte for stærkt. En trafiktælling på stedet, før vi ændrede hastighedsgrænsen, viste, at gennemsnitshastigheden var højere end de tilladte 50 km i timen. Målingen viste, at 85 pct. af alle køretøjer på strækningen i begge retninger kørte 66,1 km i timen eller derunder, og at gennemsnitshastigheden var 57,1 km i timen, fortæller teknisk assistent Pia Duus Møhl i en pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Kommune valgte på den baggrund at flytte byzonetavlen længere ind på Borgmester Andersens Vej, hvor vejen bærer præg af at ligge i tættere bebygget område. På den anden del af Borgmester Andersens Vej blev der sat tavler op med en lokal hastighedsgrænse på 60 km i timen. Disse tavler står med jævne mellemrum på strækningen, så bilisterne løbende bliver mindet om hastighedsgrænsen.

I september sidste år er der så foretaget en ny tælling på Borgmester Andersens Vej. Tællingen viser, at 85 pct. af alle køretøjer i den målte periodekørte med 63,6 km i timen. Gennemsnitshastigheden er nu sænket til 55,1 km i timen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

3. december 2024 Erhverv, Sydals

Indisk virksomhed køber del af virksomhed i Høurp

3. december 2024 Erhverv

Simon Moos Maskinfabrik A/S i Hørup en af de førende leverandører inden for bæredygtige afvandingsløsninger, har indgået et strategisk partnerskab med Sunil Saboo, ejer af HEC Enviro India Pvt. Ltd – en af Indiens mest fremtrædende aktører inden for miljøteknologi. Som en del af aftalen overtager Sunil Saboo 25 procent af ejerandelen i Simon Moos […]

Læs mere...