Rainy City Stompers spiller for New Orleans Jazz Sønderborg

6. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag middag kom der 100 jazzglade mennesker indenfor i Hotel Sønderborg Strand, hvor der først skulle spises – og herefter stod den på masser af jazz i kælderen.

Det er New Orleans Jazz Sønderborg, som står for arrangementet – og foreningen tilbyder herlig New Orleansjazz med forskellige orkestre. Til koncerterne har der været lokale, udenbys og udenlandske musikere

Søndag var der besøg af Rainy City Stompers med otte musikere i bandet. De kommer fra forskellige steder i Slesvig Holsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jazzforeningen

En lille gruppe mennesker startede New Orleans Jazz Sønderborg i marts måned og dengang blev der hygget med god jazz i Sundhalle. Men der er ikke altid plads nok i Sundhalle.

Der har været koncert i et stort telt på Slotskajen og på havnekajen ud for Sundhalle – og endnu en gang er det Hotel Sønderborg Strand, der tilbyder det nødvendige antal kvadratmeter.

Tilbage i marts måned troede formanden, Erwin Langholz, at en forening som New Orleans Jazz Sønderborg kunne trække  50-100 medlemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Nu er vi 350 og det er jo helt fantastisk med sådan en opbakning”, siger formanden, der arbejder ihærdigt for at udbrede den traditionelle jazz.

“Moderne jazz hører ikke til i vores forening”, siger Erwin Langholz til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...