Rasmus Alenkær, autoriseret psykolog, PhD., med speciale i pædagogisk psykologi. Han har arbejdet professionelt med menneskelig udvikling i flere end 22 år.
Rasmus Alenkær har nogle bud på, hvordan man måske kan inkludere børn i folkeskolen og få tingene til at lykkes. Det fortalte han onsdag aften på biblioteket i Sønderborg, hvor Ligeværd i Sønderborg og Danske Handicaporganisationer var vært i et arrangement, hvor flere end 100 lyttede med.
“Vi er ikke enige om, hvad inklusion er. Men jeg mener, at nogle gange er inklusion mulig, hvis vi har vilje, den rigtige viden og rigeligt med varme hænder”, siger Rasmus Alenkær.
Inklusion blev virkelighed i 2012, hvor politikerne lavede en inklusionslov, der klart sagde, at 96 procent af alle børn i folkeskolen skal gå i såkaldt almindelige klasser.
“Vi, der arbejder med børn, har svært ved at sætte tal på, hvor mange børn, der magter folkeskolen, men så er det jo godt, vi har nogle politikere, der kan det og oven i købet kan gøre det uden at kende børnene”, siger han.
Hvis der fulgte penge, viden og tid med, så skulle det nok kunne lade sig gøre.
Skolereformen kom oven i
Men så kom skolereformen, der betyder, at lærerne skal lave mere og børnene skal lære mere og ansvaret blev lagt ud til skolelederne.
“Men så glemte man lige at give skolelederne lov til at fyre de lærere, der ikke laver en skid – og selvom lærernes organisationer siger, at alle lærere er fantastisk dygtige, så kan jeg sige, at det er de bare ikke”, siger Rasmus Alenkær. Han kommer med et glimrende eksempel på, at fyringer nogle gange løser problemer:
“Hvis du arbejder i en burgerbar og ikke kan lave burgere, så ryger du ud, fordi det med at lave burgere jo er det, man gør i en burgerbar”.
Skolemafiaen
Mange tror, at folkeskolen handler om pædagogik og læring, men det mener Rasmus Alenkær ikke.
“Skoler handler om magt, penge og insiderhandler. En kreds af mennesker holder hinanden i gang og de handler med projekter, som kommunale forvaltninger køber og breder ud i skolerne”, siger Rasmus Alenkær.
Der laves også lange rækker af kursustilbud til lærere. Blandt dem også såkaldte inklusionskurser.
“Men det viser sig, at skolerne sender de lærere afsted, som trænger til at komme lidt væk – og ikke dem, som er de bedst egnede til at tage sig af inklusion”, siger Rasmus Alenkær.
Guider selv skolerne
Rasmus Alenkær er en af dem, der hyres til forskellige opgaver på skoler rundt om i landet. Og han hjælper også med inklusion.
“Når jeg skal lære lærere om inklusion, så samler jeg dem ikke i et mødelokale, men går med i klasselokalerne og i skolegården, så jeg er der, hvor børnene er”, siger han.
Og når man sidder i en klasse og ser de ting, der sker, så bliver rådgivningen meget konkret og tit viser det sig, at der er nogle enkle ting, der løser mange ting.
“Noget, der er vigtigt for mig er, at jeg kan sige det rent ud, når jeg ser en lærer, der gør nogle ting, der ikke er så heldige. Det gør man ellers ikke i de kredse, selvom det er det letteste og ret brugbart”, siger Rasmus Alenkær.
Det handler om hele klassen
Når man inkluderer, så møder man det enkelte barn med de behov, som det barn nu en gang har. Og skolelederne skal sikre sig, at lærerne præcis ved, hvad de skal gøre og hvad der forventes af dem.
“Og det gælder jo om at møde alle børn på samme måde, behandle dem forskelligt og så få klassen til at fungere – og er der elever, der falder ved siden af, så må man tage fat i det”, siger han.
Forældrene blev heller ikke glemt, fordi den måde, som forældre tackler konflikter på, tager børnene med sig hen i skolen.
Rasmus Alenkær anbefaler, at der laves et værdisæt, som klasserne italesætter og efterlever – ligesom han havde mange andre gode eksempler på, hvordan man kan gøre skoleklasser til helheder, så alle elever får bedre muligheder for at få lært noget, når nu de alligevel skal være der.
Det kan du læse og se videoer om på hans hjemmeside: alenkaer.dk
