Red Barnets Familieoplevelsesklub i Sønderborg har haft tre helt forrygende dage i Aarhus, hvor de 31 børn og forældre fik en masse dejlige storby-oplevelser sammen med fem veloplagte frivillige fra foreningen.
Lørdag morgen drog familieoplevelsesklubben afsted med bus til Aarhus, og de fik oplevet rigtigt meget i ‘Smilets By’.
Familierne besøgte Den Gamle By, Botanisk Have og Tivoli Friheden og turene rundt i byen foregik til fods, så de også oplevede den særlige atmosfære i Jyllands hovedstad, skriver Red Barnet.
Hver aften gik med brætspil og maling, hygge og dejligt samvær, og det lune vejr gjorde det muligt at have disse aktiviteter udendørs.
Børnene var så naturligt trætte, at de hver aften takkede pænt af klokken 21 hver aften – glade, trætte og mætte af dagens indtryk.
Mange uforglemmelige oplevelser rigere vendte familierne mandag eftermiddag tilbage til Sønderborg.