Reform virker ikke: Flere og flere får førtidspension

23. januar 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

For hvert år får flere og flere borgere tilkendt en førtidspension.

Det viser de seneste tal fra Jobindsats.dk.

Sidste år blev der givet 9.674 førtidspensioner på landsplan. Det er 1.164 flere end året før.

Og 2017 blev det år, hvor der blev givet flest førtidspensioner, siden reformen af førtidspensionen trådte i kraft i 2013.

Årsag: Reformen virker ikke

Iben Nørup, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet peger på, at når flere og flere får førtidspension, er det et udtryk for, at reformen ikke virker efter hensigten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Med reformen ville politikerne have antallet af tilkendte førtidspensioner ned. Det ville man ud fra en fortælling om, at det var steget ret voldsomt. Men det var faktisk ikke rigtigt. Før reformen havde vi nemlig et kontinuerligt fald i antallet af tilkendte førtidspensioner”, siger Iben Nørup til Avisen.dk.

Reformen af førtidspensionen er blevet stærkt kritiseret de seneste par år, skriver Avisen.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Kritikken går til dels på, at nogle kommuner har fortolket loven så stramt, at det har været noget nær umuligt at få tilkendt førtidspension.

Dertil er der berettet om borgere, der har været i virksomhedspraktik med en seng.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...