Region Syddanmark: Flere busafgange til og fra landområderne

7. marts 2014 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Når en borger i Syddanmark skal med toget, er det næsten hver anden som vælger at cykle til banegården.

Kvikt fra Aarhus og så et skifte i Tinglev - og videre til Sønderborg - og så er det ind i en bil.

Kvikt fra Aarhus og så et skifte i Tinglev – og videre til Sønderborg – og så er det ind i en bil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt præcist gælder det 47 pct., hvilket gør Region Syddanmark til den klart mest cyklende region, når det handler om at komme til og fra toget står der i en pressemeddelelse.

Det lyder umiddelbart positivt, men hvis landdistrikterne skal have glæde af timemodellen og dens hurtige togforbindelser, skal der andre virkemidler til. Det er selvfølgelig dejligt, at så mange vælger cyklen og ikke bilen, når de skal fra hjemmet til toget påpeger regionsrådsformanden i Region Syddanmark og næstformand i Danske Regioner, Carl Holst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også et problem for togtrafikken, at busserne fra byernes yderområder og oplande mange steder kun kører en gang hver anden eller tredje time. Eller måske slet ikke om aftenen.  Det er alt for ufleksibelt for de fleste.

– Snart får vi hurtige tog mellem de større byer med timedrift, men det nytter jo ikke meget, hvis passagererne ikke kan komme til og fra trafikknudepunkterne. Det virker lidt besynderligt at ofre et stort tocifret milliardbeløb på at forbedre togdriften uden samtidig at sørge for busser mellem folks bopæl og nærmeste banegård, siger regionsrådsformanden.