Regionen betalte angiveligt bisidderadvokat for tidl. regionsdirektør

12. februar 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Region Syddanmark købte advokatbistand for flere hundrede tusinde skattekroner for at udrede krig mellem de to topdirektører Mikkel Hemmingsen og Jens Elkjær.

Jørn Lehmann mener, at topledelsen i Region Syddanmark ikke er ene om ansvaret for alle skandaler. Der er flere, der i strid mod alle regler bare handlede efter ordrer.

Jørn Lehmann mener, at flere embedsmænd i regionen har deltaget i ulovligheder og dækker sig ind med, at de bare handlede efter ordrer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kom frem i efteråret.

“Nu viser det sig så, at Mikkel Hemmingsen havde en bisidder med til samtalerne med Jens Elkjær og det var en advokat”, siger regionsrådsmedlem Jørn Lehmann fra Socialdemokraterne.

Advokaten skulle havde cirka 50.000 kroner for at lytte med ved samtalerne.

“Nu tyder alt på, at regionen har betalt den tidligere regionsdirektør Mikkel Hemmingsens advokat og det er efter min mening ikke helt efter reglerne”, siger Jørn Lehmann til SønderborgNYT.

Socialdemokraten er ikke i tvivl om, der er blevet skabt en helt speciel kultur, mens Carl Holst svingede taktstokken i regionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men embedsmændene må jo have bedt nogen om bare at betale regningerne – og der er jo embedsmænd, der har underskrevet og godkendt dem, selvom de ved, at det er imod lovgivningen”, siger Jørn Lehmann.