Regionen: Falck taber ambulancekørslen til Responce og BIOS

Arkivfoto

Arkivfoto

26. august 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nystiftede BIOS Danmark, der har et hollandsk moderselskab, skal fra september næste år køre de syddanske ambulancer på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland. I Trekantområdet er det Responce, der skal køre med de blå blink.

Region Syddanmark sendte ambulancekørslen i udbud i april, og de to selskaber har vundet opgaven, fordi de kom med de mest fordelagtige tilbud set ud fra en samlet vurdering af økonomi, kvalitet og leveringssikkerhed. Ifølge de nye kontrakter skal regionen betale de to selskaber omkring 490 mio. kr. om året for at køre ambulancerne. I forhold til de nuværende kontrakter forventer regionen at spare omkring 52 mio. kr. om året de første fem år og omkring 79 mio. om året de sidste fem år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover ambulancekørslen omfatter opgaven også kørsel med akutlægebiler, akutbiler og liggende patienttransport.

  • Vi har haft og har et rigtigt godt samarbejde med Falck. Nu ser vi frem til et godt samarbejde med BIOS Danmark og Responce. Det materiale, vi har fået fra de to selskaber, har været meget overbevisende, siger Thyge Nielsen, formand for Region Syddanmarks præhospitalsudvalg
22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...