Rejsefeberen har bredt sig på Kærbo

16. januar 2015 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 26. januar tager en del af beboerne og og de ansatte på Kærbo fat i deres kufferter og drager afsted til Afrika. Der er pakket, papirerne er ordnet og vaccinationerne er også klaret. Og der er ingen tvivl om, at hele flokken gerne havde set, at de ku’ smutte i aften. Rejsefeberen har holdt sit indtog.

Kærbo må finde sig i en flere i huset har fået rejsefeber.

Kærbo må finde sig i at flere i huset har fået rejsefeber.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er trejde gang vi skal til Ghana, hvor vi skal være der hvor Volta Lake, verdens største kunstige sø, løber ud i Atlanterhavet, siger Anne Grethe, som er leder på Kærbo. Holdet skal opholde sig på en ø, der er cirka en kilometer i på alle ledder.

Derfor Afrika

Det er ikke tilfældigt, at Anne Grethe i sin tid valgte Afrika som rejsemål for Kærbo, hvor opgaven er at hjælpe afrikanere.

“Jeg læste en bog af Dalai Lama, hvor han fortæller, at den største lykke oplever vi, når vi kan gøre noget for andre. Jeg tænkte, at sådan er det selvfølgelig også for Kærbos brugere – og så bestemte jeg mig for Ghana, som jeg selv tidligere har besøgt”, siger Anne Grethe til SønderborgNyt. I Afrika oplever man altid stor gæstfrihed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Folk dernede er søde, fattige og glade. Børnene omfavner os og sætter sig på skødet af os”, siger Amnuay. Flere af beboerne betaler penge til et barn i Afrika. På samme måde som andre gør, når de er Planfadder.

“Vi har vores egen ordning, der minder om det samme. Vi kalder den bare noget andet”, siger Anne Grethe og fortæller, at der er en konto til hvert enkelt af de 20 børn, som Kærbos ansatte, brugere og venner støtter.images

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når der skal hæves penge til noget til et barn, så sker det i samråd med den lokale skoleleder, der ved, hvad hvert enkelt barn har brug for”, siger Anne Grethe.

“Og det er bare så dejligt at se børnenes øjne, når vi giver dem det, som vi har købt. Det er jeg rigtigt vild med”, siger Abdi.

Jeg er værdifuld for andre

Jette fra Kærbo er også en af de brugere, der har været i Afrika tidligere. Hun har haft den store glæde, at hun har sluppet sin medicin, da de sidst var nede i varmen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg blev så glad, da jeg opdagede, jeg kunne gøre noget godt for andre. Det gør jo, at de synes, jeg er værdifuld for dem og det er dejligt”, siger hun.

Kærbo fra et tidligere besøg i Ghana. Foto:Kærbo

Kærbo fra et tidligere besøg i Ghana. Foto:Kærbo

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er flere, der har skruet gevaldigt ned for medicinen, mens vi var i Afrika og enkelte har sluppet den helt”, siger Anne Grethe. Hun har planer om at tage nogle eksperter med derned næste gang, så der kan blive forsket i, hvad det er, der gør livet bedre for Kærbos brugere, når de er i Afrika.

“Vi kan sige, at det er afrikanernes rummelig, der gør, at vores brugere mødes uden at blive dømt syge – eller vi kan sige, at det skyldes solskinnet”, siger Anne Grethe. Begge dele kan være lige rigtige eller lige forkerte. Derfor vil en ekspertundersøgelse være det rigtige.

“Tænk hvis psykisk syge kan blive medicinfri efter seks uger i Afrika. Det vil være er glimrende alternativ til livslang medicinering”, siger Anne Grethe. Der har været lange samtaler med alle deltagere i disse dage, så de selv og de ansatte har føling med, hvordan de har det. Samtalerne gentages, når de kommer hjem efter seks uger i varmen.

“De samtaler vil vi bruge som afsæt til at få nogle forskere til at gå ind og finde forklaringen”, siger Anne Grethe.

Butik i Perlegade

I Perlegade ligger Kærbos butik, hvor der sælges brugskunst fra Afrika. Så har du ikke lige tiden til at stikke til Ghana, så kan du få lidt af Ghana hjem i stuen.

I Kærbos butik kan du hjælpe Afrika ved at købe lækre ting til dit eller andres hjem.

I Kærbos butik kan du hjælpe Afrika ved at købe lækre ting til dit eller andres hjem.

“Vi har mødt de mennesker, der laver de ting, der er i butikken og vi har set, hvor meget det gavner, når vi bestiller varer dernede”, siger Anne Grethe. Herhjemme er det vigtigt for folk, at de har et job. Det er endnu mere vigtigt i Afrika, hvor der ikke er A-kasser og bistandskontor.

“Der er flere og flere, der har opdaget, at de hjælper Afrika på en rigtig god måde, når de handler i Kærbos butik”, siger Anne Grethe.

Til tops i regnskoven

Selvfølgelig skal Kærbo opleve den storslåede natur i Afrika. Blandt anden skal de en tur i regnskoven, hvor de skal gå mellem trætoppene på nogle hængebroer, der er lavet af reb og brædder.download (1)

“Det er godt for selvtilliden at gå på de broer. De hænger i 40 meters højde”, siger Anne Grethe.

“Der er ikke så mange af de kendte vilde dyr. Altså vandbøfler, næsehorn og løver i Ghana. Men der er masser af aber, fugle og leguaner”, siger Abdi.

Der bliver også sat tid af til at hjælpe til på et psykiatrisk hospital.

“Så der er psykisk syge, der hjælper psykisk syge”, siger Anne Grethe og hun har selv oplevet, hvor meget psykisk syge mennesker egentlig kan, når bare de får lov.

“Vi har jo Abdi, som hans hjemkommune helt havde opgivet. Han har fundet sig en læreplads og bliver tømrer”, siger hun.

Men inden han skriver kontrakt skal han lige et smut mere til Afrika og fylde depoterne med livsglæde.