Reklamehuset overtog den 1. september reklamebureauet Vizuel ApS fra Aabenraa. Overtagelsen sker i kølvandet på et to-årigt strategisk samarbejde, hvor de to bureauer har lært hinanden at kende.
Maibritt Thomsen, der er den tidligere indehaver af Vizuel, bliver ansat i Reklamehuset og vil fortsat være den primære kontaktperson for alle hendes kunder. Efter sammenlægningen udfases navnet Vizuel og kontoret i Aabenraa overtages af Reklamehuset, så der nu er et lokalt tilholdssted i både Sønderborg og Aabenraa, skriver Reklamehuset i en pressemeddelelse.
”Reklamehuset er et fullservice reklamebureau, der løser alle opgaver inden for reklame og marketing. Vi har de sensete år oplevet en stigende efterspørgsel efter strategisk rådgivning og kommunikation. Med overtagelsen af Vizuel og den tidligere indehaver Maibritt Thomsen, styrker vi disse kompetencer og vores fullservice-strategi”, siger Stefan Johannsen, indehaver af Reklamehuset.















