REMA1000 lukker den gamle butik – og åbner en splinterny

22. september 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 23. september har REMA 1000 på Dybbølgade sidste åbningsdag, men det er kun for en kort bemærkning, der ikke kan handles i REMA 1000 i Dybbøl

Torsdag den 5. oktober kl. 8.00 inviterer købmand Michael Brandgaard nemlig til åbningsfest, når en helt ny og langt mere kundevenlig REMA 1000 åbner på grunden bagved den gamle butik.

De handlende i og omkring Dybbøl kan godt begynde at glæde sig. Torsdag den 5. oktober kl. 8.00 genåbner REMA 1000 på Dybbølgade nemlig i splinternye rammer i en butik, der er dobbelt så stor og har tre gange så mange parkeringspladser som den gamle. Michael Brandgaard har været købmand i butikken, siden den åbnede for snart 13 år siden, og han glæder sig til at se, hvordan kunderne tager imod den nye overskuelige og indbydende butik.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I den gamle butik havde vi ikke nok parkeringspladser til vores kunder, så nogle gange kørte kunder forgæves, men i den nye butik får vi heldigvis meget bedre parkeringsforhold. Derudover er lokalerne i den en næsten fordobling af butikkens størrelse, hvilket også kommer til at optimere kundeoplevelsen en hel del”, siger den tilfredse købmand i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Vi vil jo rigtig gerne gøre oplevelsen bedre for kunderne, men i den gamle butik havde vi ikke samme muligheder, som vi får i den nye. I den nye butik får vi blandt andet en ekstra stor frugt- og grøntafdeling samt flere økologiske varer i vores sortiment. Rammerne forbedrer muligheden for at præsentere vores varer, og derfor bliver eksempelvis laktose- og glutenfri produkter mere synlige i butikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

Værd at fejre

Michael Brandgaard bor selv i Dybbøl og blev købmand i den gamle REMA 1000 på Dybbølgade, da den åbnede i 2004. Han er derfor et lokalt kendt ansigt, der er stolt af at have været med helt fra starten.
“Jeg er helt vildt glad for at være købmand, og mine medarbejdere og jeg er rigtig glade for den opbakning, vi får fra vores kunder. Det gør mig stolt”, siger Michael Brandgaard.

Det hele starter med en åbningsfest torsdag den 5. oktober kl. 8:00, hvor købmanden og hans medarbejdere vil dele roser ud og sørge for masser af gode tilbud hele dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Discount med holdning

Administrerende direktør i REMA 1000, Henrik Burkal, glæder sig over at kunne belønne trofaste kunder i i Dybbøl med en ny butik.

“Vi er meget glade for at kunne skabe en større og mere overskuelig butik i Dybbøl. På den måde betaler vi lidt tilbage til de mange trofaste kunder, der nu får en mere indbydende butik og bedre parkeringsmuligheder”, siger Henrik Burkal.

Den nye butik stiller 60 parkeringspladser til rådighed samt to pladser forbeholdt handicapparkering og en plads  forbeholdt handicapbus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Butikken har åbent fra 7-22 alle ugens dage.