Revybillet: Ring på 74 42 87 02 fra tirsdag klokken 11:00

Arkivfoto

Arkivfoto

13. februar 2014 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Du må hellere sørge for, at din telefon er opladet, når vi nærmer os den 18.2. kl. 11.00

Hvorfor?
– Jo, for der starter telefonsalget til Sønderborg Sommer Revy, og selvom vi har solgt rigtig mange billetter on-line fra oktober 2013, så forventer vi alligevel, at der nok kan blive lidt ventetid på tlf. 74 42 87 02 de første par dage, siger Leif Maibom.

– Ulla Jensen og Lene Ebbesen sidder klar til at ekspedere dig, under nøje overvågelse af billetchef Johnna Maibom. Og det har de allerede gjort rigtig, rigtig flot, siger revydirektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er p.t. allerede solgt 9.447 billetter ud af de 22.000, der er sat til salg. Og det er faktisk rekord. Men bare rolig. Der er også billetter til dig, hvis du er en af dem, der ikke har bestilt endnu.

Revyholdet skal samles

Revyholdet samles den 17.2. februar for første gang til en hygge-snak, lidt spisning og rundkastning af alle brugbare og ikke brugbare idéer.

Og de nye på holdet – Skuespiller Jens Andersen, koreograf Peter Friis, kostumier Henrik Hviid skal nok blive modtaget på festligste vis af “de gamle”: Flemming Jensen, Trine Gadeberg, Jeanne Boel, Thomas Pakula, instruktør Jan Hertz og revychefen selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil helt sikkert fremkomme bunker af skøre idéer og indfald, der så skal omsættes i en masse sjove, satiriske tekster.

Og her er det især Flemming Jensen og Leif Maibom, der trækker det tunge læs. Det har de så også vægten til. Men det er nok også helt sikkert at både Trine Gadeberg og Jeanne Boel igen i år vil bidrage med deres skæve vinkler på tidens aktuelle emner.

 

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...