RevyDanmark: 170 års revyhistorie er i fare

17. april 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

De danske revyer har eksisteret i 170 år, altså gennem verdenskrige, lavkonjunkturer og historiens forskellige luner. Corona-pandemien må ikke stoppe denne æra og slet ikke nu, hvor vi mere end nogensinde har brug for den. Men hvis ikke revybranchen bliver omfattet hjælpepakkerne – på lige fod med andre arrangører – så vil det ske.

Revyerne har en helt speciel produktionsform, hvor de bruger et helt år på at tilrettelægge og forberede en revy, som så spilles i en meget kort periode. Denne periode starter lige om lidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indtil videre er der forbud mod større forsamlinger, uden at det er nærmere præciseret hvad større forsamlinger er og uden at der er plan for, hvornår der igen åbnes op for større forsamlinger.

“Revybranchen ved derfor på nuværende tidspunkt ikke om de overhovedet må spille og i givet fald med hvor mange tilskuere. Begrænsninger i antal publikum samlet på et sted vil få fatale konsekvenser for revyer landet over.

Aftaler med såvel skuespillere og andre leverandører sker mere end et år før spilleperioden, ellers er det jo umuligt at sælge billetterne, som er i salg et år før spilleperioden. Revyerne var således allerede før 11. marts langt forbi det punkt, hvor de kan nå at stoppe en revy. Hvilket betyder, at såfremt der er forbud mod at spille, så har revyerne en markant stor del af omkostningerne alligevel”, siger Leif Maibom på vegne af RevyDanmark i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De danske revyer er kommercielle virksomheder, som skal leve af de indtægter, som et trofast publikum gennem mange år har betalt. De færreste virksomheder kan klare at skulle køre med fuld produktion et helt år uden at få nogen indtægt, heller ikke revybranchen.

“Revybranchen er på nuværende tidspunkt ikke omfattet hjælpepakken ”Kompensation for udskudte eller aflyste arrangementer”, idet antallet af publikum skal være 1000 publikum over flere forestillinger fremfor nu, hvor det skal gennemføres ved et arrangement. Derudover er der brug for, at tidsperioden kommer til at gælde for en længere periode end kun marts. Øvrige nuværende hjælpepakker matcher ikke nævnte problemstilling for revybranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som situationen ser ud lige nu, er det mildest talt kaotisk for hele branchen, som i den grad mangler afklaring på såvel må/må ikke og hvis ikke, som om hjælpepakken ”Kompensation for udskudte eller aflyste arrangementer” bliver tilpasset! Revyerne bidrager desuden i meget høj grad til øget omsætning i hele hotel- og restaurationsbranchen, som i den grad også har brug for det”, siger Leif Maibom.

Som Winston Churchills svarede på spørgsmålet om at spare på kunsten: »Hvad er det så, vi kæmper for?«

Artiklen fortsætter under annoncen

Coronakrisen vil aflive revybranchen, såfremt der ikke meget snart kommer en håndsrækning til branchen på lige fod med alle andre brancher, der er særlig ramt.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

28. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Altid Vikar i Huholt fik brug for mere plads

28. marts 2024 Erhverv

Gennem et par år har Kasper Sauer siddet i Huholt og sendt vikarer ud til det pædagogiske, sundhed- og psykiatrifaglige område. Han og familien var flyttet fra Nordsjælland og hjem til det sønderjyske og som salgsdirektør i Altid Vikar skal Kasper Sauer lave nye samarbejdsaftaler og rekruttere vikarer til hele Syddanmark. “Det er gået rigtigt […]

Læs mere...