Revyens stjerner gav den gas og leverede alletiders Juleshow

19. november 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Revyens Juleshow var både hyggeligt, sjovt og underholdende. Der var masser af flottesange, som passer så godt til julehygge og der var også glimrende numre, hvor det var umuligt ikke at grine – og så fik publikum opskriften på, hvordan man laver sin egen øl på bare tre timer. Og oven i det, så læste Jeanne Boel en god gammel julehistorie, som lige havde været en tur gennem Leif Maiboms skriveværksted.

Leif Maibom var også med i flere numre og han sikrede sig et rigtigt stort bifald.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Folk er bare vilde med Leif Maibom og her fredag aften havde vi et virkeligt godt publikum”, siger Jeanne Boel, som har æren af at sat både holdet og scenen, så Juleshowet favnede bredt og rummede lidt for enhver smag.

Og Leif Maibom var glad for at være med.

“Det er jo smadderhyggeligt og på en måde som at mødes med vennerne fra skolen. Vi falder hurtigt i snak og vi laver det samme pjat, som vi gjorde før”, siger Leif Maibom til SønderborgNYT.

“Og så er vi seriøse og trygge ved hinanden – og det gør det til en stor fornøjelse at arbejde sammen”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du også har lyst til at nyde Juleshow med Jesper Lundgaard, Karsten Jansfort, Vicki Berlin, Rasmus Krogsgaard, Leif Maibom og Jeanne Boel, så skal du købe en af de 70 billetter, der er tilbage på Sønderborg Sommer Revy Shows hjemmeside.

Juleshowet, som du kan opleve lørdag eftermiddag, pakkes smukt ind og det sker til tonerne fra Thomas Pakulas Little Big Band.

Igen i år er der tidlige julegaver til heldige vindere, venligst sponseret af butikker i Sønderborg.

Du kan SE BILLEDER HER .

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...