Revygæsterne er begejstrede for Sidste Nyt fra Latterfronten

2. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Sommer Revy kom glimrende gennem lørdagens premiere og publikum tog godt imod Sidste Nyt fra Latterfronten, som er en bredt favnende revy, der har fat i blandt meget andet valgkampen, DF-vælgerne, vildsvinehegnet og politiet.

Undervejs var der Breaking News, som gør det muligt at prikke til nogle politikere og andet godtfolk.

Flere af de gæster, SønderborgNYT talte med, var især glade for andet akt – og det var bestemt ikke skidt, revyholdet igen havde lagt turen omkring Asserballe, hvor der snart skal være en rigtig stor cykelbegivenhed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, revyen kom flere trin op i forhold til sidste år. Nu er Sønderborg Sommer Revy på toppen igen”, sagde borgmester Erik Lauritzen.

“Det var en rigtig sjov revy. Især nummeret med Asserballe og så synes jeg, Lone Rødbroe bare er fantastisk”, sagde Jeanette Nielsen.

Lene Krag Schmidt faldt også for nummeret med Asserballe, der skal huse et stort cykelløb.

“Jeg synes, det er en rigtig god revy, der har et godt mix med både lokalt og politik. Det er en mangfoldig og sjov revy – og det var skønt at høre holdet komme med en buket af Kim Larsens sange”, sagde Rikke Torré.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og så synes jeg, vi allesammen skal bakke op om revyen, fordi revygæster udefra faktisk handler en hel del i vores by”, sagde Rikke Torré, formand for Sønderborg Handel.

Sjov og skarp

Trine Matter Lindén og ægtemanden var også til revy.

“Andet akt var suverænt og jeg blev helt rørt af at høre dem synge Kim Larsen-sange. Revyen er sjov, skarp, har komik og satire”, sagde Trine Matter Lindén.

“Og så kan vi være stolte af, at vi har landets tredjestørste revy her i Sønderborg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ellen Trane Nørby havde valgkamp-pause lørdag aften og brugte den på revy-premiere.

“Revyen har et godt tempo og jeg synes især om nummeret med Asserballe. Jeg savnede slet ikke Thorleif”, sagde Ellen Trane Nørby.

Hendes egen partiformand, Lars Løkke blev nævnt i en af de Breaking News, der kom hist og pist gennem aftenen.

“Lars Løkke siger, at selv når man står i lort til halsen, skal man ikke bøje nakken”.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...