Rigtigt godt halvårs-regnskab fra den lokale sparekasse

30. august 2016 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

 

Bedre resultat, flere kunder og større garantkapital – det er tre af hovedoverskrifterne i Broager Sparekasses halvårsregnskab for 2016.

Tallene har været stigende i alle tre tilfælde siden halvårsregnskabet i 2015 til glæde for både kunder og lokalområdet. Resultatet før skat lyder på kr. 9,3 mio. – mod kr. 8,5 mio. på samme tidspunkt i 2015.

Sparekassen kan være tilfredse med det samlede halvårsregnskab for 2016.

Stabile kunder og nye kunder

Flere end 500 nye kunder er det blevet til i årets første seks måneder. Det er lidt flere end samme tidspunkt sidste år, men viser en klar tendens: sparekassens kundetal er stigende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sparekassedirektør Lars Christensen afleverer igen et rigtigt godt regnskab.

Sparekassedirektør Lars Christensen afleverer igen et rigtigt godt regnskab.

“Det betyder rigtig meget, at vi får nye kunder. Det er et tegn på, at det går godt, og at vores nuværende kunder er med til at fortælle om deres glæde ved sparekassen. Tallene viser nemlig også, at der er langt færre kunder, der forlader os, end de nye vi får”, siger direktør Lars Christensen i en pressemeddelelse, og fortsætter:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det er mindst lige så vigtigt for os at se, at også garantkapitalen stiger flot”.

Sparekassens garanter er med deres garantkapital med til at sikre sparekassens eksistensgrundlag. Det er samtidig med til at sikre, at Broager Sparekasse kan gøre en forskel i lokalområdet.

“Vi er stolte over, at vores kunder viser den tillid til os. Det gør, at vi sætter en ære i at leve op til en af vores vigtigste værdier ”ordentlighed”. Ordet definerer vores måde at arbejde på, og hvordan vi behandler vores kunder”, siger Lars Christensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Den gensidige tillid betyder også, at vi med glæde giver noget igen. Vi kan lide at give tilbage til vores lokalområde, og det er både via vores faste sponsorater og Lokalpuljen, som hvert kvartal støtter lokale foreninger med kr. 50.000”, lyder det fra Lars Christensen.

Højere krav kræver ordentlighed

Branchen oplever øgede krav på flere forskellige parametre. Det betyder både noget for kunderne, som kan opleve, at det kan være sværere at låne penge, men det betyder også noget for den måde, sparekassens medarbejdere arbejder på.broager

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi arbejder målrettet på at holde os et godt stykke på den sikre side af, hvad fx Finanstilsynet kræver. Igen kommer en af vores værdier ”ordentlighed” i spil. Vi vil hellere spille sikkert end tage chancer. Heldigvis bærer vores arbejde frugt, for da Finanstilsynet var forbi i slutningen af 2015, var det uden større anmærkninger”, siger Lars Christensen.

Finanstilsynet stiller blandt andet krav om egenkapitalen – og den er siden seneste halvårsregnskab i 2015 steget med kr. 15 mio. og lyder nu på kr. 168 mio. Solvensen kan opgøres til 16,1 procent, og minimumskravet lyder på 10,4 procent. Det giver en overdækning på 5,7 procentpoint, eller ca. 55 procent mere kapital end nødvendigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...