Ring of Fire-ulykke takseret til en betinget fængselsdom

1. juni 2018 112

21-årig straffes med betinget fængsel i 14 dage og Sønderborg Skaterklub frifindes. Eventuelle krav om erstatninger fra de familier, hvis børn blev forbrændt ved ulykken, hviler på Sønderborg Kommune, som er selvforsikrende.

Fredag middag faldt dommen i ulykkessagen fra sidste år, hvor et øjebliks ubetænksomhed gjorde, at en ung mand sprøjtede brandbar væske på ringen med ild ved Sønderborg Breakdowns opvisning, Ring of Fire, hvor skatere skulle springe gennem.

Flammerne, der opstod, da der blev sprøjtet brandbar væske på ringen, ramte også en gruppe børn, der sad bag afspærringen for at se skaterne – og da det skete endte det i smerte-skrig.

To af børnene er alvorligt forbrændt og kom med helikopteren til henholdsvis Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. De øvrige blev kørt med ambulance til henholdsvis Aabenraa og Flensborg. En voksen, der havde forbrændt hånden, kørte selv til Sønderborg Sygehus.

Dommen blev udleveret på tryk og det vides derfor ikke, hvordan de implicerede stiller sig.

“Vi har brug for, der bliver sagt, at det, der skete, ikke var i orden”, siger Mogens Dankert til SønderborgNYT. Og Retten i Sønderborg siger, at det er indlysende for enhver, det er farligt at hælde brandbar væske på en ring, der allerede er ild i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mogens Dankert og hustruen har på intet tidspunkt ønsket, at den 21-årige kom i fængsel, selvom deres søn er det barn, der fik de mest alvorlige skader.

“Vi ser heller ingen mening i, hvis Skater Klubben skulle betale en kæmpebøde”, siger Mogens Dankerts hustru. Og udsigten til en bøde forsvandt med frikendelsen.

Erstatningskravet fra de forbrændte børns forældre er på i alt 186.464 kroner plus renter.

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
20. januar 2022 COVID-19, Sønderborg

200 nye Corona-smittede siden onsdag

20. januar 2022 COVID-19

Siden onsdag er antallet af Corona-smittede indenfor Sønderborgs kommunegrænse steget med 200 og der er i dag 1975 smittede. På landsplan er der ifølge Statens Serum Institut fundet 40.626 nye smittede det seneste døgn. 825 er indlagt på sygehus – og af dem er 49 på intensiv. 28 er i respirator. Ifølge sundhedschef Michael Skriver […]

Læs mere...