Ringriderfesten er også med herlige vine – med og uden bobler

29. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Henning Petersen fra Vinspecialisten har brugt tid på at finde nogle rigtigt gode flasker, som skal med til Ringriderfesten.

Vinspecialisten stiller ganske enkelt en “Vin- og Boblebar” op i Hesteskoen.

Dér kan de festende gæster finde forskellige vine og en flot buket mousserende vine – og selvfølgelig vaskeægte champagne.

“Jeg synes, der skal være et alternativ til fadøl og shots – og jeg ved, at der er mange, der synes, det er glimrende med et glas god rødvin til maden, et glas kølig rosé- eller hvidvin senere. Og til sidst kan man runde af med et glas med bobler”, siger Henning Petersen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man drikker vine, så sidder man og nyder smagsoplevelserne – og derfor er det også kvalitetsvine, der kommer med ind i Hesteskoen. Beringer og Arrazuriz hedder rødvinene. De hvide er Seresin og Chablis.

En af champagnerne er den franske Deutz og de mousserende vine er blandt andre fra Ferrari i Italien.

“Vil du nyde en flaske vin med vennerne, så skal du hente den i Vin- og Boblebaren, som er øl- og shotsfri – og er du mest til dugkolde øl, så er det i den anden bar, du skal svinge dankortet”, siger Henning Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

 

17. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Regeringen vil lukke jobcentrene – men hvad betyder det for borgerne i Sønderborg?

17. februar 2025 Samfund

Regeringen har meldt ud, at alle landets jobcentre skal nedlægges som led i en besparelse på tre milliarder kroner og i Sønderborg betyder det en besparelse på omkring 37-38 millioner kroner, hvis besparelsen skal deles ligeligt mellem landets kommuner. SønderborgNYT har talt med Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, om, hvad det betyder for Jobcenter […]

Læs mere...