Robotklippere trimmer græsset på banerne i Egen

Arkivfoto: Ole Kæhler

Arkivfoto: Ole Kæhler

25. marts 2014 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Mange kender robotgræsslåmaskinerne fra private haver. Nu starter Sønderborg Kommune et forsøg med at lade robotklipperne tage sig af de store fodboldbaner. Forsøget vil være hele sæsonen 2014 og foregå Egen Ungdoms og Idrætsforenings (EUI) kampbane i Guderup.

En fodboldbane er typisk 65 x 105 meter, svarende til ca. 7.000 m2, og altså langt mere end en almindelig parcelhusgræsplæne. Derfor bliver der brugt tre robotklippere, der alle er lidt større end de modeller, der bruges i private haver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Robotklipperne kører på strøm, mens de almindelige græsklippere kører på diesel. Formålet med forsøget er at undersøge, hvor meget diesel, og dermed CO2, der spares.

– Jeg er utrolig spændt på forsøget, som jeg venter mig meget af, siger Charlotte Riis Engelbrecht, der er formand for kultur-, borger- og fritidsudvalget.

– Vi ønsker at stille så velpassede idrætsanlæg som muligt til rådighed for vores idrætsudøvere. Samtidig ønsker vi at spare på energien og CO2-udledningen, og her bliver begge mål opfyldt samtidig. Det er vejen frem, siger Charlotte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen med at bruge robotklippere er sket i tæt samarbejde med EUI og med Vej & Park, der har kontrakten med at klippe kommunens fodboldbaner. Plejeaftalen med Vej & Park bliver ikke berørt af forsøget, da de sparede timer bliver brugt på andre opgaver.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...