Røde Kors’ besøgsvenner plukker Universe-buketter til ældre mennesker

24. april 2020 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag formiddag havde chefgartnerGert Jensen inviteret en lille gruppe fra Røde Kors’ besøgstjeneste indenfor i Universe.

“Her kan de plukke alle de tulipaner, som de kan bære og derefter give dem videre til de mennesker, der plejer at få visit af en besøgsven”, siger chefgartneren til SønderborgNYT.

Gartneren tilbød ovenikøbet, at Røde Kors kunne tage nogle af Universes spande, så de kunne få endnu flere buketter med sig.

Buketterne skal ud til blandt andre 16 ældre mennesker i Guderup.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er så fantastisk, at vi må plukke tulipaner, så vi kan gøre de ældre glade i den her tid, hvor de ikke kan få besøg af deres besøgsvenner”, siger Røde Kors-formand Yvonne Lech til SønderborgNYT.

“Jeg er kun glad for, at der er nogle, der får glæde af vores tulipaner. Inden længe rydder vi bedene og planter sommerblomster”, siger Gert Jensen, som er ked af, at Universes mange, flotte blomster slet ikke kan nydes af gæster.

Universe har 35.000 tulipaner og der er tidligere i ugen givet buketter til plejecentrene.

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...