Rønhaveplads byder lørdag på Verdensmålsmarked

22. maj 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Den landdækkende kampagne Danmark for Målene kommer lørdag klokken 10-14 igen til Sønderborg.

Kom og oplev et spændende, sjovt og lærerigt arrangement om FN’s 17 Verdensmål, fyldt med aktiviteter og konkurrencer for både børn og voksne.

Dagens tema er genbrug og cirkulær økonomi, skriver Sønderborg Kommune.

Det kommer til at handle om, hvor stor en forskel det gør, når vi bruger vores ting i længere tid, genbruger ting, sorterer vores affald og lader råstoffer kører i ring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle har ting og tøj, de ikke længere bruger.

Ved at bytte med hinanden, kan vi spare penge og ressourc­er.

Det er godt for dig, din nabo og miljøet. Og så er det faktisk rigtig hyggeligt.

Ryd op i gemmerne, tag tingene med på byttemarked på Rønhave Plads og så er du klar til at give, hvad du har og tage, hvad du kan bruge.

Desuden kommer influencer, blogger og vinder af Nybyggerne, Lise Vandborg, forbi og giver inspiration til at genbruge og upcycle til både garderoben og hjemme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Forsyning viser eksempler på, hvad man kan lave med ting fra Genbrugsbyggemarkedet på Nørrekobbel.

Derudover vil de medbringe spande til den nye genbrugsordning.

Kom forbi og får svar på spørgsmålene til den nye ordning, der starter efter sommeren 2020.

Kom forbi og stil dine spørgsmål til den nye ordning, som starter efter sommeren 2020.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...