Rotary: Kom med til Julemarch i skanserne – så støtter du Ventilen

20. november 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Hvis du har lyst til at tage en fodtur på blot fem kilometer i skanserne ved Dybbøl, så tilmelder du dig bare via MobilePay.

Det koster kun 50 kroner.

“Julemarchen starter ved Broager Sparekasse Skansen den 16 december klokken 13 og efter vandreturen er der både saft, gløgg og æbleskiver – som er betalt gennem startgebyret”, siger Jan Rasmussen, som er med i Sønderborg Syd Rotary Klub

Ruten er på cirka 5 kilometer op over Dybbøl Banke på gode stier, som også kan bruges af deltagere med barnevogne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rotaryklubben har bestemt, at det er Ventilen, en forening for unge ensomme, der skal nyde godt af Julemarchen.

“Det beløb, der kommer ind i deltagergebyr, fordobler vi og så får Ventilen pengene til deres aktiviteter”, siger Jan Rasmussen til SønderborgNYT.

Han fortæller, at medlemmerne fra Ventilen selvfølgelig er inviteret med på turen.

Du tilmelder dig ved at sende 50 kroner for hver person du tilmelder – og nummeret er 72006.

Husk at skrive dit navn i beskedfeltet.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...