Royal Run flyttes til september

Royal Run - (c) Foto - Lars Møller
Pressefoto: Lars Møller
Pressefoto: Lars Møller
2. februar 2021 Kultur Skrevet af: Redaktion

Cirka 65.000 danskere har allerede købt billet til det populære Royal Run, der foregår i Sønderborg, Aalborg, Odense, København/Frederiksberg og på Bornholm.

Men 111 dage før alle løberne skulle afsted, er landet mere eller mindre lukket ned: Al bredde-idræt ligger stille, der er krav om to meters afstand og et forsamlingsforbud på max fem personer.

På baggrund af corona-situationen i landet har man derfor valgt at sætte en ny dato for Royal Run.

Det oplyser Kongehuset.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med udsættelsen udtaler Kronprins Frederik:
Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er besluttet at udskyde Royal Run endnu en gang til søndag den 12. september, hvor vi håber, at det igen er muligt at samles så mange mennesker til en løbefest. I mellemtiden skal vi sørge for at holde krop og sjæl i gang. Særligt lige nu i den mørke periode – det giver overskud og velvære. Så jeg håber, at mange af jer vil bruge tiden frem til den 12. september på at fastholde den glæde ved motion og løb, som Royal Run allerede har bragt med sig”.

Kronprinsen fik for nogle år siden idéen til Royal Run i anledning af sin 50-års fødselsdag. Royal Run er ikke et klassisk motionsløb med sluttiden i højsædet. Det er muligt både at løbe og gå på alle distancer, og der er særlige miles for familier, der for eksempel vil tage barnevognen med ud på ruten. Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle tilmeldinger vil blive overflyttet til den nye dato, men det er også muligt at vælge at få pengene refunderet. Mere information følger pr. e-mail til de tilmeldte i de kommende dage.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...