Royal Run: Kronprinsen løber One Mile i Sønderborg

17. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Royal Runs hjemmeside står der, at Kronprinsen løber One Mile i Sønderborg den 12. september.

”Der er kun lidt under fire uger til Royal Run og som mange andre er vi i fuld gang med træningen til løbet. Vores søn, Prins Vincent, har lavet denne lille video af vores løbetræning i området ved Fredensborg. Vi glæder os begge til igen at opleve den helt særlige Royal Run-stemning”.

Sådan lyder det blandt andet i hilsnen fra Kronprinsen på Kongehusets sociale medier, hvor der i samme anledning er lagt en video op af Kronprinsparret, som løbetræner i deres Royal Run T-shirts.

Artiklen fortsætter under annoncen

Videoen og de tilhørende billeder er filmet og taget af prins Vincent.

Samtidig er det nu også offentliggjort, hvordan kronprinsparret fordeler sig i Royal Run byerne, når den store løbefest afholdes søndag den 12. september.