Særdeles velspillet, underholdende og sjov Nytårskoncert med Slyngelorkestret

18. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag eftermiddag var Promenadeorkestret Lauseniana, Slyngelorkestret, på scenen i Alsions koncertsal, hvor de leverede en særdeles velspillet og underholdende Nytårskoncert, som blev krydret på fantastisk vis af konferencier Jesper Rahbæk Jespersen, som berigede publikum med masser af viden, der slet ikke kan bruges til noget som helst.

Efter orkestret havde spillet det første musikstykke, fra operetten Die Landstreicher bad dirigenten, Jørgen Fuglebæk, tre af musiukerne om at rejse sig, så publikum kunne se dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De tre, der blev fremhøvet, det er de tre, der larmede mest”, sagde konferencier Jesper Rahbæk Jespersen. Og da han skulle præsentere tenorsanger Jonathan Koppel, som skulle synge Wenn es Abend wird, så blev det gjort med en lille advarsel:

“Han synger som en rigtig første-elsker, så når I går til pause, skal I huske at støtte Jer til hinanden, fordi Jonathan Koppel synger, så bliver I helt bløde i knæene”.

Efter den flotte tenorsang skulle sopran Julie MeeRa Albertsen også på scenen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er ganske enkelt nødvendig, for selvom Jonathan Koppel har to stemmebånd, så kan han ikke synge duet. Så Julie MeeRa Albertsen kommer ind. Hun er 28 centimeter kortere end Jonathan Koppel, men kan synge 145 centimeter højere”, sagde Jesper Rahbæk Jespersen .

Midt i konmcerten var der gjort plads til en pause og det var der en rigtig god grund til.

“Vi skal simpelthen ud og lade batterierne op, inden anden halvleg. Opladerne er i firkantede og grønne – og så er der 30 i hver kasse”, sagde konferencieren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anden halvleg

Anden del af Nytårkoncerten begyndte med Dronning Margrethe den Andens Parademarch og derefter kom Hjertets Serenade af Jacob Gade.

“Vi skal høre et musikstykke af Emile Waldteufel. Han og H.C. Lumbye har det til fælles, at de begge brugte masser af pigenavne som titler på deres kompositioner. En fuldstændig ligegyldig information, men nu har i den”, sagde Jesper Rahbæk Jespersen .

Senere i programmet skulle der spilles musik fra West Side Story.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en musical, der handler om to bander, der var uvenner. Det er Jets og Hawks. Og skulle nogle af Jer ha’ været i New York og kan fortælle, at I har mødte enten nogle fra Jets eller nogle fra Hawks, så kan jeg afsløre, at I så nok havde drukket lidt for meget. De findes nemlig ikke i virkeligheden”, sagde Jesper Rahbæk Jespersen, der bød på masse af unyttig og også ret ubrugelig viden, som optakt til musikstykkerne.

“Hvem husker mon Henrik Leth, der var så kendt, at han blev parodieret af Linie 3.  Henrik Leth var i mange år direktør for Tryg og iøvrigt speaker på Charlottenlund Travbane i rigtigt mange år. Det har intet af med sagen at gøre”, sagde konferencieren som tilløb til et musikstykke af Leroy Andersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi skal også høre Can-Can, der er fra den tid, hvor damerne rigtigt svingede med skørterne, så man kunne se, hvor meget – eller lidt – de havde på indenunder. En danserinde på Moulin Rouge kom en gang gående ind over scenen – på hænder – og jeg kommer pludselig til at tænke på Kejserens nye Klæder”, sagde konferencier Jesper Rahbæk Jespersen .

Både i pausen og efter koncerten snakkede publikum om, at det var en virkeligt velspillet koncert. Musikken var – udover at være velspillet  – også underholdende og det var rigtigt dejligt med en konferencier, der sprudlede af humor og en stor stab musikere, der kunne kunsten at bære deres musikglæde ud i en fyldt koncertsal i Sønderborg.

 

19. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

Tænk ud af boksen med Battle Box hos Maximum Sønderborg

19. marts 2024 Erhverv

Maximum Sønderborg har netop introduceret en forlystelse, der sætter gæsternes evner på prøve og skaber sjove minder. Navnet på den nye forlystelse er Battle Box, hvor alle bliver udfordret som aldrig før. ”Forestil dig et rum fyldt med 12 hvide bokse. Det ser måske simpelt ud, men hver boks gemmer på 4-7 udfordringer og gåder, […]

Læs mere...