Sæt dig ved kaminen og bliv klogere på Stingray Qello

10. oktober 2020 Kultur
Stingray Qello. Foto: Biblioteket
Stingray Qello. Foto: Biblioteket

På biblioteket i MultiKulturhuset kan du mandag den 19. oktober klokken 11 få en introduktion til Stingray Qello, der er en streamingtjeneste med en af verdens største netsamlinger af koncerter og musikdokumentarer.

Vi ser på hvad streamingtjenesten indeholder, og hvordan du kan bruge den, skriver biblioteket i en pressemeddelelse.

Stingray Qello indeholder flere end 1.500 film og har optagelser med de største kunstnere fra 1920erne til nu.

Musikken er opdelt i mere end 30 genrer, i årtier og naturligvis alfabetisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rundt om kaminen

Arrangementet er en del af bibliotekets ”Rundt om kaminen”, hvor vi sætter os rundt om en kamin og ser nærmere på de mange tilbud, som du har adgang til gennem biblioteket.

Hver gang med fokus på et nyt emne.

Bibliotekets medarbejdere viser tilbuddene frem og viser dig, hvordan du kan bruge dem.

Det er gratis at tilmelde og man møder bare op.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
4. august 2021 Kultur, Sønderborg

Uffe Lorenzen giver en udendørs koncert i Sønderborg

4. august 2021 Kultur

Lørdag den 14. august giver Uffe Lorenzen er gårdhavekoncert i Sønderborghus i eftermiddagstimerne. Uffe Lorenzen er kendt som den karismatiske forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose. Han har huseret på den danske rockscene siden slutningen af ’80erne og fik sit gennembrud med Baby Woodrose i 2003, hvor de som et af de […]

Læs mere...