Sagsbehandlingen på bygge- og miljøsager er forbedret

19. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sagsbehandlingstiderne og tilfredsheden med kommunens service i samarbejdet med virksomhederne publiceres nu hver 3. måned på Sønderborg Kommunes hjemmeside.

Fra 2015 til 2016 formåede kommunen at nedbringe byggesagsbehandlingstiderne med hele 20 procent – fra 25 dage til 20 dage. Målet er at bringe sagsbehandlingstiderne yderligere ned til 15 dage, som borgmester Erik Lauritzen pegede på til Erhvervstræf i marts 2017.

Gennemsnittet på sagsbehandlingstiden er aktuelt knap 18 dage for de typer af sager, virksomhederne får truffet afgørelse i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilfredsheden med kommunens service i forbindelse med sagsbehandlingen placerer sig stabilt for første halvår af 2017 på lidt over 90 procent. Det er virksomheder, som enten tilfredse eller meget tilfredse med serviceniveauet i bygge- og miljøsager.

Det er tal, vi kan være godt tilfredse med, mener erhvervsudvalgsformand, Ole Wandahl Stenshøj i en pressemeddelelse:

“Vi er selvfølgelig stolte over, at vi kan levere sagsbehandlingstider på aktuelt under 20 dage, og at  virksomhederne er så tilfredse med den behandling, de får hos os. Det siger noget om, at vores indsats og generelle serviceniveau går i den rigtige retning. Men samtidig er det vigtigt at sige, at vi jo laver tilfredshedsundersøgelsen for netop at kunne modtage feedback fra virksomhederne og forbedre os, så vi kan bibeholde tilfredsheden. Så tallene forpligter”,

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sagsbehandlingstiden i nogle sager er længere end i andre, fordi de er mere komplicerede”, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Frode Sørensen, og han fortsætter:

“Forhåndsdialogen og samarbejdet med virksomhederne er uhyre vigtig og har fortsat fuldt fokus. Det er en afgørende forudsætning for en stærk erhvervsudvikling og for den enkelte virksomhed”, siger Frode Sørensen til SønderborgNYT.

Kommunen har målt sagsbehandlingstiden og ikke på tilfredsheden med afgørelserne i de enkelte sager.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...