Sagsbehandlingstiden i Planklagenævnet er 19 måneder

26. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

For 13 måneder siden klagede nogle borgere over det planlagte byggeri på den gamle Teknikum-grund i Sønderborg. Byggeriet kan ikke komme i gang, før klagen er afgjort. Efter flere henvendelser har Sønderborg Kommune nu fået at vide, der vil gå yderligere seks måneder før der kan forventes en afgørelse.

I foråret 2016 godkendte byrådet rammerne for en ny bydel på den gamle Teknikum-grund i Sønderborg. Der skal bygges 44 lejligheder fordelt på to 5-etagesblokke og to 6-etagesblokke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er SIB, der bygger husene, og lejlighederne er sat til salg.

Sagen venter på behandling

Den 25. maj 2016 bliver byggeriet påklaget til Planklagenævnet, og der har den ligget siden.

Byggeriet kan ikke gå i gang før klagen er behandlet og afgjort. Sønderborg Kommune har flere gange – forgæves – rykket for et svar på, hvornår der kan forventes en afgørelse.

Derfor skrev borgmester Erik Lauritzen den 6. juni et offentligt brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen, og bad ham om at oplyse den forventede sagsbehandlingstid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmesteren skrev blandt andet, at det for Sønderborg Kommune og i særdeleshed de berørte borgere er et utilfredsstillende forløb, der ikke bidrager til at fremme væksten i vores område.

Først og fremmest står et stort område i den indre by uberørt hen, hvilket mindsker sandsynligheden for at kunne tiltrække private investorer til den planlagte byudvikling, som samlet set beløber sig til 150 mio. kr.

Men fremfor alt er det en uholdbar situation for de borgere, der har påklaget sagen og som i over et år hverken har modtaget svar på deres klage eller er blevet oplyst om en forventet sagsbehandlingstid.

Artiklen fortsætter under annoncen

De fastholdes i uvished og med stor usikkerhed om fremtiden. Ligeledes er det urimeligt overfor de borgere, der har planlagt at investere i boliger i det nye byggeri, og som derfor befinder sig i en usikker boligsituation.

Nu har erhvervsminister Brian Mikkelsen så svaret.

Han henviser til Nævnenes Hus og Planklagenævnets sekretariat, der oplyser, at nævnet forventer at kunne færdigbehandle sagen inden for seks måneder. Det betyder, at Sønderborg Kommune, og klageren, kan forvente en afgørelse i november.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det svarer til en sagsbehandlingstid på 19 måneder.

Ifølge borgmester Erik Lauritzen er det utilfredsstillende.

”Det er en alt for lang sagsbehandlingstid. Vi har et stort byggeprojekt, der er forsinket urimeligt længe. Det er til stor gene for både investorerne og de borgere, der planlægger at købe en bolig i det nye boligområde. Det har ligeledes skabt stor usikkerhed blandt de involverede og er stærkt problematisk for retssikkerheden i dette land. Jeg vil gerne kvittere for, at ministeren har afsat 23 mio. kr. til en task force, der skal nedbringe sagsbehandlingstiden, men det har ikke hjulpet os meget i denne konkrete sag”, siger Erik Lauritzen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...