Salgs- og Reklameforeningen indtager lufthavnen

Arkivfoto
Arkivfoto
2. april 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 10. april indtager medlemmer fra Sønderborg Salgs- og Reklameforening lufthavnen. Ikke for at få mere plads at boltre sig på, men for at få en oplevelse, der gør dem alle sammen lidt klogere på, hvad det er for forretninger, der drives ude ved

startbanen.

– Vi skal besøge Alsie Express og Sønderborg Lufthavn, hvor vi bliver klogere på, hvad det er, som der arbejdes med i de to virksomheder, siger formand Joan Lott Carlsen fra foreningen til Sønderborg Nyt. Hun er spændt på at høre, hvordan fremtiden ser ud i lufthavnen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun glæder sig til at komme ombord i det sorte fly og til at se, hvad hangarerne gemmer på.

Sociale vigtigt

Sønderborg Salgs- og Reklameforening er stiftet i 1951 og er en forening, der faktisk arbejder på at sælge hele Sønderborg til omverdenen. Derfor gælder det om at tage ud til arrangementer, hvor der både kan læres og hygges.

– Vi synes, det sociale er meget vigtigt. Derfor må vores medlemmer gerne tage medarbejderne med, så de alle sammen kan få en fælles oplevelse, siger Joan Lott Carlsen. Alene det at mennesker mødes på kryds og tværs gør, at alle får nogle rigtigt gode netværk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foreningen holder desuden en række kurser, der alle handler om at sælge. Det er der en god forklaring, for har du ikke noget salg, så har du heller ikke en forretning.

Kort årsmøde

– Når man har egen forretning, så er der et væld af arrangementer året rundt, så i Sønderborg Salgs- og Reklameforening mødes vi blot fire gange om året. Som regel et sted, hvor vi kan hente inspiration og ny viden, siger Joan Lott Carlsen. Hun fortæller, at der selvfølgelig også er en årlig generalforsamling, som alle medlemmer ser frem til.download

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi holder landets korteste generalforsamling. Den har endnu ikke varet over et kvarter, siger hun.

Iværksættere er velkomne

Iværksættere er meget velkomne i foreningen, hvor de med garanti møder erfarne mennesker, der sagtens kan give gode råd og vise vejen frem for de nystartede.

– De 500 kroner, det koster om året, er givet ret godt ud, fordi man virkeligt får noget for pengene, siger formand Joan Lott Carlsen og opfordrer til, at læserne tager et kig på foreningens hjemmeside, som dukker frem, når der klikkes på knappen:

Artiklen fortsætter under annoncen

Knap

2. december 2024 Debat, Sønderborg

Debatindlæg: Erik Lauritzen skylder borgerne en forklaring

2. december 2024 Debat

Redaktør Gunnar Hattesen, Gråsten, skriver: Debatindlæg: Jeg undrer mig over, at Sønderborg Kommune pludselig og helt unødvendigt dropper aftalen med SønderborgNYT TV om direkte TV fra byrådsmøderne. Det sker åbenbart, fordi KommuneTv ikke vil have, der står SønderborgNYT på de direkte billeder fra byrådsmøderne. Det har desværre fået SønderborgNYT til at droppe transmissionerne, da de […]

Læs mere...