Scenen for iværksættere tæt på at være klar

4. maj 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I den seneste tid har iværksætterchefen, Michael Hamann, fra Sønderborg Vækstråd brugt tiden på at besøge etablerede virksomheder, uddannelsessteder og også en række iværksættere.Michael Hamann

De mange besøg gav ham baggrundsviden til at få skruet den helt rigtige model sammen for nuværende og kommende iværksættere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Tidligere var der en stab med frivillige rådgivere, der kvit og frit stillede sig til rådighed for iværksættere og den ordning fortsætter. Mit indtryk er, at rigtigt mange iværksættere har fået et stort udbytte af de mange råd fra den gruppe”, siger Michael Hamann til SønderborgNyt.

Mentorer

I flere år har iværksættere haft mulighed for at få en mentor, der har viden og erfaring indenfor det område, som iværksætteren vil starte sin virksomhed. Også den ordning har der været stor tilfredshed med, så den skal også fortsætte.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi sidder lige nu og arbejder på at sikre, at mentorer ikke bliver en del af de virksomheder, som de rådgiver. Hvis en mentor træder ind og bliver ejer af en andel af virksomheden, så skal han ikke længere være mentor”, siger Michael Hamann. Altså skal der være vandtætte skodder mellem rådgivere og selve virksomheden.

iFabrikken

Vækstrådets jurister er i øjeblikket i gang med at se på, hvordan Vækstrådet kan overtage iFabrikken, der så også skal have tilføjet nogle etiske regler og fuld gennemsigtighed.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er Vækstrådets bestyrelse, der arbejder på den opgave og de melder ud, når de har en plan for stedet”, siger iværksætterchefen.

Sådan virker tingene

“Nogle iværksættere har en løs idé, som de skal have hjælp til at arbejde videre på og andre har et næsten færdigsyet projekt, som de skal have løbet i gang. Der er stor forskel på, hvor konkrete iværksættere er, når de henvender sig”, siger Michael Hamann. Heldigvis tager han imod dem alle og fortæller, hvordan de kommer til at møde de frivillige rådgivere.images

Artiklen fortsætter under annoncen

“De skal jo rådgives ud fra den idé, som de kommer med. Der er forskel på at ville udvikle en teknisk ting og så at åbne en netbutik. Nogle har ikke brug for startkapital, mens andre skal finde rigtigt mange penge”, siger han. Uanset afsættet for den enkelte, så tilbydes der kompetent rådgivning og lægges en plan for, hvilke skridt, der skal tages og hvilken retning der opnås størst effekt.

Opskriften for kommende iværksættere, der gerne vil tage imod al den vejledning og alle de gode råd, der bydes på, er at tage telefonen og ringe til Sønderborg Vækstråd og bede om at tale med Michael Hamann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil også komme en række café-møder, hvor alle og enhver kan troppe op og møde flere af de mange aktører, der står klar til at hjælpe iværksættere i gang.