SDU-studerende skaber læringseventyr med robotter

Jayesh Alagh kombinerer studier og iværksætteri. Privatfoto

Jayesh Alagh kombinerer studier og iværksætteri. Privatfoto

28. september 2025 Uddannelse Skrevet af: Sissel Vinther

Nogle børn tænder på eventyr, andre på elektronik – hos JumpLabs møder de to ting hinanden i én samlet oplevelse, som får elever til at give robotter og programmering et ærligt forsøg. Bag idéen står mekatronikstuderende Jayesh Alagh, 20 år, der har omsat sin egen frustration over rodet viden på nettet til læringskits, som nu er på vej ind i danske klasselokaler.

For fem år siden sad Jayesh Alagh i 9. klasse i Indien og lærte sig selv robotteknologi via YouTube. I dag læser han på SDU Sønderborg og driver JumpLabs, hvor fysiske komponenter kobles med historiefortælling. Eleverne arbejder sig gennem missioner i et eventyrunivers, hvor de både hjælper figurer videre og opdager, hvordan kodning kan bruges i praksis.

Artiklen fortsætter under annoncen

“99 procent af tiden mister børnene interessen, fordi alt materialet er spredt rundt omkring på internettet, og de ikke ved, hvor de skal starte”, siger Jayesh Alagh.

Virksomhedens flagskibsserie, RoboExplorer, lader børn følge fem karakterer og deres robotven gennem udfordringer – fra mørke huler til et skib, der skal styres på ret kurs. Den fortællende tilgang er videreført i det nyeste produkt, et robothund-kit, som for nylig blev lanceret i Aarhus.

JumpLabs er vokset fra en studenteridé til en virksomhed med partnere. Coding Pirates sælger udvalgte kits, mens Sønderborg og Odense Kommune tester dem i skoler. Rejsen er hjulpet på vej af SDU’s startupmiljø og acceleratorprogrammet Beyond Beta i København. Næste skridt er at færdiggøre studiet og samtidig videreudvikle JumpLabs.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hvis du har en god idé og lidt fritid, så skulle alle give det et forsøg. Det hårdt, men sjovt og du lærer uendeligt meget af det”, siger Jayesh Alagh.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...