Se forestillingen: Især unge mennesker kan få en fed oplevelse med Fame

16. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Underviser Marianne Müller Nielsen og de unge mennesker fra Als Performance Akademi har travlt med at øve på musikforestillingen Fame, så det hele er klappet og klart på onsdag, hvor der er publikum til forestillingerne på Sønderborg Teater på onsdag klokken 16:30 og 19:30.

60 unge mennesker står på scenen og det bliver især set af deres forældre og nogle af vennerne.

“Men jeg synes, at unge mennesker kan få rigtigt meget ud af at komme og se os, fordi de får en fed oplevelse. Fame henvender sig især til teenagere, der kender det med irriterende lærere, kærlighed og venskaber”, siger Magnus Madsen, som har været med i Als Performance Akademi siden sidste sommer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Faktisk kan alle få en på opleveren og høre masser af fed musik og et høre et hav af forskellige sange”, siger Alma Frederiksen til SønderborgNYT.

Hvorfor er de med

Magnus Madsen har en plan med de mange timer, han bruger i Als Performance Akademi.

“For det første, så er det sjovt at være med og så vil jeg gerne have en fremtid i performance og musicals”, siger han.

Alma Madsen snakker om en fremtid på de store scener.

“Jeg kom med, fordi en veninde var med og hun fortalte, det er sjovt at være her. Derfor gik jeg til prøve og kom med. Og det er sjovt at være her. Vi har det fantastisk sammen”, siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fame

Det er Marianne Müller Nielsen, der har bestemt, de unge mennesker skal lave en forestilling med Fame, som handler om andre unge, der drømmer om et liv på scenen.

“Marianne har valgt Fame ud fra det, som hun ved, vi kan”, siger Alma Frederiksen.

Og Fame er en fantastisk forestilling at arbejde med.

“Der er mange forskellige personligheder og vi kan relatere os til dem. Det handler om unge, der udvikler sig i fællesskab”, siger Magnus Madsen.

“Det er også fedt, det ikke er en forestilling med en eller to store roller og andre så nærmest bliver statister. I Fame er der mange større roller”, siger Alma Frederiksen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gøre Fame til vores

I Fame kan de unge sætte deres eget præg på hver enkelt rolle.

“Hver rolle har det, som vi selv giver den og vi kan se os selv i vores roller”, siger de to unge mennesker.

Hvis du vil opleve 60 virkeligt dygtige, unge mennesker på scenen, så kan du købe en BILLET HER

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...