Se Karen Willesens Pinseudstilling

29. maj 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I Karen Willesens galleri er der gjort klar til en Pinseudstilling. Årets påskeudstillingen blev bremset af Corona-virussen, men nu er det lille galleri i Lille Rådhusgade klar til at lukke kunstinteresserede indenfor.

“Som gæsteudstiller har jeg Pia Engström Agesen, som er uddannet i keramik på kunstakademiet i Aarhus. Hun bliver kaldt ‘naturpigen’ og hun arbejder enkelt og ikke perfekt. I hendes keramik ses det maskuline, det feminine, kontrasterne”, siger Karen Willesen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pia Engström Agesen har hele tre gange været udvalgt til at udstille på den eftertragtede Hatfield-udstilling i England og i år har hun udstillet på den censurerede udstilling på Guldaldergaard ved Skælskør.

“Til september udstiller hun på Jorn-museet i Silkeborg”, siger Karen Willesen.

Udviklet sin kunst

Karen Willesen har udviklet sin billedkunst – og i den proces er det Jens Mogensen, der blandt andet er kendt fra Kunstskolen, som har guidet og givet gode råd.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har fået mere dybde i mine billeder og også mere kontrast.

“Hvis ikke der er lys, så er der ikke mørke – og er der ikke mørke, så er der heller ikke lys”, siger Karen Willesen.

Karen Willesen er også i rækken med alle dem, der savner turisterne.

“Jeg håber virkeligt de snart kommer – og de alle er velkomne i mit galleri. Syv ad gangen”, siger hun.

Pinseudstillingen er åben lørdag, søndag og mandag mellem klokken 11 og 14.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...