Se selv den smarte cykel-campingvogn på lørdag

13. august 2014 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I tæt på to år har Mads Johansen rumsteret rundt på iFabrikken i Sønderborg, så han kan nå at blive klar med den færdige campingvogn til cyklister. Som rigtigt mange iværksættere inden ham, så har han også erfaret, at ting tager tid.

Her er Mads Johansen med krydsfinér-modellen, som er ændret væsentligt gennem de seneste 18 måneder.

Her er Mads Johansen med krydsfinér-modellen, som er ændret væsentligt gennem de seneste 18 måneder.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er omkring 18 måneder siden, jeg præsenterede min campingvogn i krydsfinér og siden har jeg arbejdet på at gøre den bedre, siger Mads Johansen til Sønderborg Nyt. En af forbedringerne er at krydsfineren er skiftet ud med glasfiber, så den samlede vægt bliver cirka 40 kg og der er plads til 300 liter bagage, som på ingen måde ligger i vejen.

På lørdag kan alsingerne se Mads Johansens færdige produkt, når campingvognen præsenteres ved Mommark Marina under havnefesten.

Der er måske flere, der undres over, at det lige skulle tage over to år at samle nogle moduler og sætte dem ind i en glasfiberkasse, der kan skubbes sammen, så den fylder mindre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mads Johansen skal i gang med at montere glasfiberen, så køretøjet er udstillingsklar lørdag kl. 16 i Mommark.

Mads Johansen skal i gang med at montere glasfiberen, så køretøjet er udstillingsklar lørdag kl. 16 i Mommark.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det har taget tid at tænke alting på plads og så var det også småt med penge til projektet, siger Mads Johansen, der ved siden af sit udviklingsarbejde også har et fuldtidsstudie på SDU, der skal passes. Som studerende er der ikke ubegrænset adgang til penge, så der skulle findes nogle mennesker, der ville støtte med materialer, ekspertviden og penge.

– Dem hjalp iFabrikken mig med at finde, siger Mads Johansen.

Snart bliver det muligt at købe cykel-campingvognen eller leje den. Købsprisen gættes til at blive i nærheden af 10.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Og når cykleferien planlægges, så skal der regnes med en gennemsnitsfart omkring 10-12 km. i timen, siger Mads Johansen. I medvind kan farten selvfølgelig blive højere.

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...