Shop I Syd – Forbrugerne vil handle mere lokalt

Foto: Shop I Syd
27. maj 2020 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

I juni måned åbner en ny, fælles web-butik for alle detailbutikker i Sønderborg-området og den hedder ’Shop I Syd’ og her kan detailbutikkerne oprette deres egen web-butik, oprette tilbud, vise produkter og samtidig få tilbud og produkter markedsført online – helt lokalt – og helt gratis.

Og det kan være en rigtig god idé, at komme med på Shop I Syd, da en rapport om forbrugeradfærd efter Corona-krisen viser, at forbrugerne vil handle mere lokalt.

Rapporten – Crisis Consumer Trends– som er udarbejdet af Advice, fortæller, at i fremtiden vil forbrugerne i langt højere grad prioritere at handle i lokale butikker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver tredje dansker vil prioritere at handle lokalt

I dag svarer hver tredje dansker nemlig, at de vil prioritere lokale producenter fremover. Og det er en markant stigning, i forhold til inden Corona-krisen for alvor havde gjort sit indtog i Danmark – her svarede kun 12 procent, at de prioriterede at handle lokalt.

”Vi er i den her tid blevet mere eller mindre tvunget til at forbruge anderledes, end vi har gjort tidligere. Mediernes store fokus på de økonomiske konsekvenser af Corona-nedlukninger hos de små erhvervsdrivende, har helt sikkert skabt et momentum om at passe på vores lokale butikker. Det er ganske sympatisk og viser også, at vi i denne tid er villige til at løfte et markant større samfundsansvar, også når det gælder vores forbrug”, fortæller Maria Rasmussen, der er forbrugerekspert og director i Advice.

Artiklen fortsætter under annoncen

Centerchef Flemming Enghave fra Borgen Shopping er enig i, at forbrugerne fremover vil handle mere lokalt:

”Undersøgelser viser, at forbrugerne har ændret adfærd under Corona-krisen og viser at forbrugerne nu i højere grad vil prioritere at gøre deres indkøb i lokale butikker og derudover har Corona-krisen lært flere at handle online, så fremtidens forbrugere i endnu højere grad vil benytte sig af både fysisk og digital handel”, siger Flemming Enghave.

Shop I Syd for alle detailbutikker i Sønderborg

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er byro, nyit, Advokathuset Muurholm og SønderborgNYT, der er gået sammen om at udvikle Shop I Syd og skabe en lokal, nem, effektiv og gratis web-butiks-løsning for alle detailbutikker i hele Sønderborg-området – dette i et samarbejde med Sønderborg Handel og Borgen Shopping.

Alle detailbutikker i hele Sønderborg-området kan blive en del af Shop I Syd – både butikker uden web-butik og butikker som allerede har en web-butik – og allerede nu kan interesserede detailbutikker kontakte Shop I Syd for at høre mere om mulighederne for at blive en del af Sønderborg-områdets nye web-butik:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ønsker, at så mange detailbutikker som muligt kommer med på Shop I Syd – så de, der har en butik i Nordborg, Gråsten, Guderup, Broager, Augustenborg, Sønderborg eller et andet sted på Als eller Sundeved, skal være mere end velkommen til at kontakte os allerede nu, så butikkerne kan være med fra start, når vi åbner i juni måned”, siger Michael Kjær, fra Shop I Syd.

Shop I Syd kan kontaktes på telefon 31 10 78 87 eller via mail på adresse [email protected].

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilmeld dig Shop I Syds tilbudsmail

Allerede nu kan interesserede forbrugere tilmelde sig Shop I Syds Tilbudsmail og – når Shop I Syd åbner i løbet af juni – modtage lokale tilbud og information om, hvilke butikker der åbner på Shop I Syd.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...