Sidste koncert med Hans Jørn Wolff All Star Jazz Band

9. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag den 23 februar inviterer Det Sønderjyske Køkken igen til frokostjazz med Hans Jørn Wolff og hans musikalske jazzvenner og når Det Sønderjyske Køkken lukker med udgangen af maj måned, står Hans Jørn Wolff All Star Jazzband uden et fast spillested.

Hans Jørn Wolff, som lægger navn til orkesteret, har meldt ud, at han ser det som en passende lejlighed til at drosle ned efter et langt og aktivt liv bag trommerne.

Det bliver altså sidste frokostjazz i Det Sønderjyske Køkken og sidste offentlige optræden for Hans Jørn Wolff All Star Jazz Band, skriver musikerne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

De øvrige musikere fortsætter det musikalske samarbejde i “Tjørnelunds Jazz Band” med Palle Leick bag trommerne.

Søndag den 23. februar bliver således jazz med farvel, go’dag og mojn på kryds og tværs – og to trommeslagere!

Hans Jørn Wolff All Star Jazz Band siger også tak til Jesper Kock og Sune Axelsen og deres personale for supergodt samarbejde samt til alle de, der som publikum gennem årene har været grundlaget for frokostjazz med Hans Jørn Wolf All Star Jazz Band.

Du kan opleve ‘farvel og go’dag-koncerten’ hvis du køber en billet HER på LINKET