Sitel på vej til at vokse fra 400 til 550 fuldstidsansatte

29. juni 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Der er virkeligt gang i hjulene hos Sitel i Sønderborg, der igen har taget et nyt lokale i brug til deres mange ansatte. I det nye lokale er farven rød blevet brugt – og det skyldes at nogle af lederne har brugt aftentimer på at svinge pensler og trille malerruller.

 

“Rød er jo Sitels farve – og der er et stykke vej, inden alt ser ud, som vi vil ha’ det”, siger Mikael Hjort Bang, der har titlen Opreations Director, til SønderborgNYT.

Lige nu er der ansat godt 400 medarbejdere, men det tal vokser meget snart.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan ikke sige datoen endnu, men meget snart skal vi have omkring 150 ekstra medarbejdere. Det vil sige, vi bliver 550 i det hele”, siger Mikael Hjort Bang. Så står fu og mangler et job, så send en ansøgning via Sitels hjemmeside eller følg med på Sitels Facebook, hvor de ind imellem efterlyser flere medarbejdere.

“Vi har jo medarbejdere, der siger op. Nogle fordi de skal flytte til en større by og studere. Hvis vi har en afdeling der, hvor de flytter hen, så vil Sitel gerne have dem i et fritidsjob”, siger Mikael Hjort Bang. Fraflytterne er jo allerede oplærte. Det er godt for Sitel – og det er godt for studerende på SU at have lidt ekstra penge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke nok for Sitel at søge efter medarbejdere, der går ledige.

“Vi vil gerne have et mix af nogle, der er ledige og nogle, der kommer fra andre job”, siger Mikael Hjort Bang.

God arbejdsplads

“Tidligere var der nogle ting, som vores medarbejdere var utilfredse med og dem har vi gjort noget ved”, siger Mikael Hjort Bang.

Blandt andet var flere kede af maden i kantinen – og den er nu – til alles begejstring – skiftet ud.

“Jeg synes, der er rigtigt dejligt, at uanset hvad der sker, så lader vores ledere os aldrig i stikken”, siger en medarbejder til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen