Skab en dynamisk udviklingstrio i grænselandet

29. juni 2016 REGIONALT

Regionsrådsmedlem John Lohff, Konservative, skriver:

Som led i opfølgningen på Region Syddanmarks regionale vækst- og udviklingsstrategi, er der sammen med de 22 syddanske kommuner udarbejdet en aktionsplan, der suppleres med en specifik udviklingsaftale for de fire byregionale områder i Syddanmark, nemlig Fyn, Trekantområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland. Ultimo juni havde vi i regionsrådet udviklingsaftalerne for Trekantområdet og for Sønderjylland til godkendelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 52)

 

Udviklingsaftalerne udarbejdes i overensstemmelse med kommunernes/byregionernes forskellige samarbejdstraditioner, og generelt kan man sige, at aftalernes indhold skal bidrage både til de kommunale udviklingsmål og målene i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Udviklingsaftalerne blev godkendt, og man kan ønske held og lykke til.

Indholdet i udviklingsaftalerne

Ser vi på de to udviklingsaftaler, beskrives der i dem, at der i den kommende tid blandt andet skal arbejdes med følgende områder:

John Lohff ser mulighederne for samarbejde mellem Aabenraa, Sønderborg og Flensborg.

John Lohff ser mulighederne for samarbejde mellem Aabenraa, Sønderborg og Flensborg.

  • Bosætning, flytninger og attraktivitet.
  • Understøttelse af transport og tilgængelighed.
  • Integration af områder uden for de større byer.
  • Videnopbygning på produktionserhverv.
  • Indsats for flere og bedre faglærte med henblik på at styrke

Middelfart indgår i Trekantområdet, hvilket betyder, at kommunen arbejder sammen med kommunerne vest for Lillebælt og derfor ikke indgår i samarbejdet med Fyn. Her er der tale om rene linjer, hvilket der har været i over en halv snes år. Middelfart har stort set siden amternes tid bekendt sig til Trekantområdet.

Den sønderjyske udviklingsaftale

Anderledes forholder det sig i Sønderjylland, hvor Haderslev Kommune har valgt både at være med i Trekantområdets og i Sønderjyllands planer. På en måde er der forståelse for Haderslevs valg, men på den anden side medvirker valget også til, at det Sønderjyske samarbejde svækkes, fordi der ofte vil blive taget udgangspunkt i laveste fællesnævner, når nye mål skal nås.

Hvor stiller Haderslev sig f.eks., når der skal prioriteres på transportområdet imellem Padborg og Taulov?

Hvor stiller Haderslev sig på havneområdet, når dybvandshavnen i Aabenraa skal prioriteres i relation til havnen i Fredericia?

Hvor stiller Haderslev sig, når Trekantområdet går ind for en ny østlig motorvejsføring i forhold til ønsket om en vestlig linjeføring ned midt i Sønderjylland hele vejen til grænsen og videre mod Hamborg?

Hvor stiller Haderslev sig når håndbolden skal støttes i Sønderborg eller Kolding?

Og sådan kan man blive ved med dilemmaer, idet svaret jo ikke er, at Haderslev fuldtonet kan støtte begge dele.

Der bliver valg, der skal træffes, og hvis ikke bliver det laveste fællesnævner til skade for udviklingen og udviklingshastigheden i specielt Sønderjylland.

Der er også andre dilemmaer i det sønderjyske, f.eks. for Tønders vedkommende, hvor interessen naturligvis på mange stræk ligger i en akse N-S Esbjerg-Husum, og hvor SVUF, Sydvestjysk Udviklingsforum er en del af samarbejdet.

Et stærkt udviklingsorienteret forum uden dilemmaer

På baggrund af ovenstående kan man så vælge at sige, at så finder kommunerne nogle områder at samarbejde om, hvor de ikke støder ind i dilemmaer, hvilket igen betyder, at der ikke sættes ordentlig fart i udviklingen af det Sønderjyske.download

Alternativt kunne man gøre som EU, der givetvis nu vil bevæge sig i to hastigheder. De seks lande i forløberen for EF/EU, Kul- og Stålunionen, plus nogle flere af de nyere lande i første bølge og de resterende i næste række, hvilket betyder, at disse kan tilslutte sig gradvist nye tiltag efter behov og ønsker.

Tilsvarende i Sønderjylland med fokus på det grænseoverskridende samarbejde, burde det være Flensborg, Sønderborg og Aabenraa, der satte tempoet, være idégeneratoren, dynamoen og den kerne der skaber udgangspunktet for fornyet fremdrift i vores landsdel. Øvrige kommuner som f.eks. Haderslev, Tønder, Slesvig og Husum kunne så tilslutte sig udviklingstiltagene efter behov og ellers dyrke særskilte interesser i enten SVUF, Trekantområdet eller syd for grænsen.

Afslutning

Får vi ikke skabt en progressiv udviklingsdynamo i grænselandet, bliver det laveste fællesnævner, der kommer til at styre udviklingen, hvilket vil sig begrænset udvikling.

Alternativet er et dynamisk sydligt trekantsamarbejde imellem Flensborg, Sønderborg og Aabenraa som omdrejningspunktet for den fremtidige udvikling, og det vil være at foretrække.

Det vil også være til gavn for de kommuner, der ikke i første omgang fuldtonet er med i den inderste kerne af udviklingsarbejdet.

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk