Skal affaldsbeholderen tømmes hver uge i sommeren?

14. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Nu kan alle husejere i Sønderborg Kommune tilmelde sig sommertømning og få tømt deres beholder til restaffald hver eneste uge i hele sommerperioden. Prisen for ekstra tømning i sommeren 2018 er fastsat til 312,50 kr.

“Du kan nu og frem til den 6. juni tilmelde dig på vores hjemmeside”, siger kundechef ved Sønderborg Forsyning, Janni Jepsen i en pressemeddelelse.

“Der er allerede rigtig mange, som har vist interesse for at blive tilmeldt ordningen, så der bliver nok travlt i vores kundeservice. Men vi er klar, og vi glæder os til at kunne tilbyde vores kunder den ekstra service, som sommertømningen vil være”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du bor til leje, i andelsbolig eller i ejerlejlighed

Hvis du bor i eget hus, kan du tilmelde uden problemer dig ordningen med det samme. Bor du derimod til leje, i andelsbolig eller i ejerlejlighed, kan der være udfordringer, hvis du gerne vil have restaffaldsbeholderen tømt hver uge:

“Som lejer kan du desværre ikke selv tilmelde dig sommertømning. I stedet skal du kontakte din udlejer, der så har mulighed for at rette henvendelse til os. Hvis du ejer en andelsbolig eller en ejerlejlighed, vil der være flere forskellige scenarier, og derfor anbefaler vi, at du kontakter vores kundeservice”, siger Janni Jepsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har tidligere været muligt for sommerhusejere at blive tilmeldt ugetømning i sommermånederne, og det vil det naturligvis fortsat være.

“Hvis du tidligere har været tilmeldt sommertømning i dit sommerhus, er du selvfølgelig stadig tilmeldt ordningen. Sommerhusejerne vil bare opleve, at det er blevet en del billigere at få restaffaldsbeholderen tømt hver uge”.

Fakta om sommertømning  

  • I 2018 vil der være mulighed for sommertømning i perioden 20. juni til 20. september.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Tilmeldingen kan ske på sonfor.dk/sommer, og fristen for tilmelding er 6. juni, hvis du vil være sikker på, at sommertømningen starter den 20. juni.
  • I 2018 er taksten for den ekstra sommertømning 312,50 kr. Prisen er den samme, uanset hvor stor din restaffaldsbeholder er, hvornår du tilmelder dig, og hvor mange gange du når at få tømt restaffaldsbeholderen i sommerperioden.
  • Hvis du tilmelder dig i 2018, vil du fremover automatisk være tilmeldt sommertømning.
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Betalingen for den ekstra sommertømning bliver opkrævet på din regning fra Sønderborg Forsyning.
24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...