Skal din familie med til Mødrehjælpens aktivitet – Måltidet?

17. april 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Nu starter Mødrehjælpens lokalforening i Sønderborg en ny aktivitet op. Vær med i aktiviteten, Måltidet, hvor børnefamilier mødes for at lave mad sammen og spise sammen. Det er gratis at deltage, og du kan stadig nå at tilmelde dig og din familie.

Nye venskaber mellem både børn og voksne kan opstå, mens munde og maver bliver fyldt af sund og inspirerende mad. Det er tanken bag et nyt initiativ i Mødrehjælpens lokalforening i Sønderborg, som starter op tirsdag den 8 maj.

Måltidet er en gratis aktivitet og henvender sig til børnefamilier med børn i alderen 5-14 år og deres søskende. Aktiviteten foregår tirsdage i ulige uger fra kl. 17-19 i Humlehøj-Skolens skolekøkken, indgang i hjørnet fra parkeringspladsen ved Humlehøjhallen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vil du være med?

Hvis du har lyst til at være med, så tilmeld dig ved at sende en SMS til mobilnummer 42640491. Når vi har modtaget og behandlet din tilmelding, vil du få besked på, om du og din familie kan tilbydes en plads på Måltidet.

Ved tilmelding skal du oplyse:

  • Kontaktpersons navn, adresse, postnummer og by
  • Kontaktpersons mobilnummer
  • Kontaktpersons e-mail
  • Antal voksne
  • Antal børn, der skal deltage
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • Navne og alder på alle deltagere
  • Skriv gerne hvorfor du vil deltage i Måltidet

Vil du være frivillig?

Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har lyst til at være frivillig.

”Vi håber at høre fra frivillige, som har lyst til at lave mad i fællesskab med familierne. Man behøver ingen særlige kvalifikationer; det vigtigste er, at man har lyst og tid til at være til stede sammen med børnefamilierne, som benytter Mødrehjælpens tilbud,” siger Joan Kaalby, der er ansvarlig for  Måltidet i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt konkret bliver opgaverne for frivillige at beslutte, hvad dagens menu skal være, at købe ind til Måltidet, og at være sammen med familierne om at lave og nyde måltidet.

Vi glæder os

Joan Kaalby, ser frem til at kunne tilbyde både børn og voksne den nye aktivitet:

”Der opstår et særligt samvær, når man laver mad sammen. Det er med til at give familierne noget at være fælles om. Samtidig er samværet med andre børnefamilier med til at skabe nye venskaber og netværk,” siger Joan Kaalby.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måltidet holder pause i skolernes ferie.

Hvis du har lyst til at være med så kontakt Joan Kaalby ved at sende en SMS til mobilnummer 42640491.